Dampskibet S/S Skjelskør & Fiskeskibet Sommerflid fylder 100 år – fejring den 13. juni 2015.

Ikke eet, men to skibe fylder 100 år i 2015. Det er halvdæksbåden Sommerflid og S/S Skjelskør der begge fejrer fødselsdag lørdag den 13. juni, med et offentligt arrangement på pladsen ved Føtex/Restaurant Toldboden.  Begge skibe er af Skibsbevaringsfonden erklæret henholdsvis ”Autentisk” og ”Bevaringsværdig”. Det er samme weekend hvor der afholdes ”Leg i byen” og Håndboldens venner afholder ”Sommerfest”. Så det må siges at være absolut højdepunktet for kulturel aktivitet i byen.

På pladsen vil der mellem ca. 10:30 og 15 være veteranbiler, besøg af fjordens skibe, og gamle motorer tidstypisk for perioden hvor S/S Skjelskør og Sommerflid var aktive. Du kan samtidig få dig en god kop kaffe på foreningens vejne (12-15), da ”Sannes Kaffe” er på pladsen og skænker ud fra hendes Tuk-Tuk til ”godtfolk”. Vi håber udskænkningen kan foretages af damerne fra Græsted Veteran Træfs kaffetelt anno 1920. Der er i hele perioden åbent skib på både Sommerflid og S/S Skjelskør.

Der afholdes hemmelig aktion over nogle maritime effekter i tidrummet. Effekterne kan beses hele dagen, så kom og giv dit bud. Det kan være du er heldig. Overskudet går ubeskåret til S/S Skjelskør vedligeholdelse.

Klokken 11:00 og 13:00 sejler S/S Skjelskør to jubilæums sejladser på fjorden af en times varighed. Fribilletter til de to sejladser, uddeles efter ”først til mølle princippet” fra morgenstunden. Maks 1 billet per fremødt.  Der uddeles maksimalt 80 billetter per afgang.

Klokken 14:30 kommer Frederikssund borgmester John Schmidt Andersen og ønsker tillykke ved ”Den Sorte Mole”.  Arrangementet slutter cirka klokken 16