Efter vinterens vedligeholdelses-opgaver i kulkasserne og forårets komme, blev det tid til at fylde det første kul på damperen. Det blev også årets første dag, hvor kaffepauserne kunne afholdes udendørs. Når kaffens varme havde fortaget sig, genoptog vi hurtigt arbejdet igen, vi er dog trods alt stadig midt i marts måned :-) Vinden er kold !
Alle kul (ca. 2 tons) blev ved håndkraft flyttet fra "big bags" eller 25Kg poser i kul-kasserne. Som et medlem udtrykte det så fint under arbejdet, ”kul stopper først med at varme når asken er afleveret på genbrugsstationen”.
Nej, det er ikke guld, men sikkert svolvkis, også kaldet narreguld.