Nytårshilsen 2020/2021
Nytårshilsen blev sendt ud til medlemmerne medio januar, men du har nu også mulighed for at læse med her.
Årets nytårshilsen indeholder:
- Lidt om året 2020
- Den gamle damper skal vejes
- Dampfrundum 2019
- Så blev det kedlens tur igen
- Ny hovedmaskine til S/S Skjelskør ?
- Den sorte bro er væk
- 2 år med filteret
- De små ting
S/S Skjelskør atter tilbage på sin vante plads
Så er damperen tilbage i Frederikssund ved sin vante plads efter beddingsophold i Gilleleje.
Bo O. Herbst tog nedenstående billede i Kulhuse, hvor S/S Skjelskør krydsede Colombus's kølvand
Skjelskør sejlet til Gilleleje.
Efterårets komme er lig med det årlige beddingsophold i Gilleleje. Søndag den 6. september var der afgang fra Frederikssund med ankomst godt 6 timer senere til Gilleleje. De næste 14 dage flytter foreningen arbejdet til dejlige Gilleleje. Skibet skal synes, renses og males i bunden samt have udført de rutinevedligeholdelser, der kun kan ske på land.
To skibe, to byggematerialer, to former for fremdrift
TV2 Lorry har i den forløbne uge sejlet rundt til danske havne med skonnerten Bonavista af Marstal. Og skibet kom også til Frederikssund og lagde sig lige ved siden af Skjelskør.
Det sjove er, at begge skibe er bygget i 1914, men der holder ligheden så op !
BonaVista er bygget som fragtsejler af træ og Skjelskør som passager-damper af stål - 2 meget forskellige typer !
Lidt af Bonavista's historie :
Bonavista er bygget i Marstal af skibsbygmester Ludvig Johansen til brug for New Foundslandsfarten. Hendes søsterskib er 'Fulton'. Bonavista har to master og er et godt og stærkt bygget skib. Dengang var skibets reder og fører J.E. Christensen. Efter 1926 fik hun sin første motor, og i 1960 blev hun solgt, hvorefter hun skiftede navn til 'Thomas'. I 1972 kunne hun ikke længere bruges som erhvervsfartøj, og hun blev solgt til Per Thuesen, som gav hende sit gamle navn 'Bonavista' tilbage. Frem til 2000 blev skibet brugt til sejlads med lystfiskere og chartergæster mestendels på Øresund.
Derefter overtog Nationalmuseet skibet og bekostede en stor renovering af træskibet i Marstal. Søsat (igen) i 2012.
Side 4 ud af 11