Fra 1884 til i dag

Før 1884 var der ingen fast forbindelse til Agersø og Omø. Præsterne på øerne havde i mange år beklaget sig over forholdene, og distriktslæge Krebs, som virkede i Skælskør fra 1855 til 1871, måtte køre i hestevogn til Stigsnæs og derfra blive sat over i åben båd.

Man følte savnet af en forbindelse, og 4. december 1884 blev der holdt et møde på Postgården i Skælskør, hvor alle var enige om, at man ville anskaffe et dampskib til ruten.

Man regnede med, at man roligt kunne anskaffe en damper. Pengene skulle nok komme. Det blev overdraget Fr. Harboe og V. Balle at gå i gang med opgaven. Det var næsten en selvfølge, at en af "Harboerne" skulle stå i spidsen for et sådant foretagende. Slægten Harboe var allerede på dette tidspunkt erfarne folk i rederivirksomhed.

Det gik hurtigt. Man dannede Aktieselskabet Dampskibsselskabet Skjelskør med Fr. Harboe som formand, og 31. december kontraherede man med C. J. F. Ljunggreen - Christianstads Mek. Verkstad, Christianstad, Sverige om bygningen af et skib udført af jern og stål. I februar 1885 valgte man bestyrelse, og i april kunne man udlevere aktiebrevene. Aktierne var på 50 kr.

Tonnagen var 20,77 Brutto Register Tons (BRT), 14,59 Netto register Tons (NRT). Dampmaskinen var 24 HK. Der var et dæk og ingen mast. På dækket var der plads til 30-40 passagerer. Agter var der en kahyt, der kunne rumme 15-20 passagerer. Prisen var 11.500 Kr. Skibet fik navnet SKJELSKØR (I).

Damperen sejlede med passagerer, post og varer på ruten. Det var af stor betydning. Den gik i regelmæssig fart og kunne benyttes til udflugter om søndagen. En udflugt til Agersø kostede 1 kr. for en herre, 50 øre for en dame.

Om vinteren kunne is til tider hindre sejladsen. Normalt sejlede man ellers fra Skælskør kl. 6 om morgenen og kom tilbage om eftermiddagen, men tirsdag og fredag sejlede man modsat, nemlig fra Omø kl. 6 og så om ad Agersø til Skælskør. Herfra gik man tilbage til øerne kl. 13.30. På den måde fik øboerne lejlighed at handle i byen.

Sejladsen med den lille damper kunne være barsk, og i 1894 solgte man den til interessentskabet Dampbåden Asnæs, Kalundborg, for 6.000 kr. Senere kom den til Nykøbing Mors, Præstø og Faxe Ladeplads. I marts 1910 blev den hugget op.

Den gamle SKJELSKØR (I) skulle ikke afleveres, før man fik den nye, og det fik man i maj 1894.

Den nye damper fik samme navn som den gamle, SKJELSKØR (II), og den var som denne af jern og stål og havde 1 dæk og ingen mast. Den var bygget på samme værft i Christianstad i Sverige. Den var 1,2 m længere end den gamle, så den målte 16,6 m. Tonnagen var 26 BRT, 11 NRT. Den kunne laste 5 tons. Dampmaskinen udviklede 45 IHK. Prisen var 19.000 kr.

Fra dækket var der nedgang til en salon med soveindretning forsynet med hynder og rygstød, og fra dækkets anden side var der nedgang til et toilet. Forholdene for passagererne var mere komfortable end de, det gamle skib kunne byde på. Forude var der lukaf med køjer til 2 mand.

Den 7. maj 1894 skulle den nye damper komme, og den gamle SKJELSKØR (I) stod ud af havnen for at byde den velkommen kl. 12.45. Selskabets bestyrelse m.fl. var om bord.

Klokken 13.30 fik man den nye damper i sigte ud for Helleholm. Den blev hilst med kanonslag. Den nye damper passerede den gamle for fuld kraft og "løb nu gjentagne gange, medens den lod sin trestemmige dampfløjte gjøre et infernalsk spektakel, i en cirkel rundt om os under begejstrede hurraråb fra begge fartøjer".

De indbudte gæster nød "en lille solid dinner". Man holdt taler og udbragte skåler, og efter en tur om ad Korsør stod man ind i Skælskør havn, hvor "bolværket var sort af mennesker", og hvor der flagedes fra alle offentlige og en del private bygninger.

SKJELSKØR (II) kom til at sejle i ca. 20 år på ruten til øerne indtil den blev afløst af SKJELSKØR (III) i 1915. Efter det nye skibs ankomst blev den gamle SKJELSKØR (II) i maj 1916 solgt til en entreprenør i Svendborg, der ombyggede skibet til en bugserbåd og gav skibet navnet ELLEN med hjemsted i Bandholm. I december 1929 blev skibet hugget op.

I begyndelsen af 1914 besluttede Dampskibsselskabet Skjelskørs bestyrelse at anskaffe et større skib til sejladsen på øerne. Man sluttede kontrakt med J. Ring Andersens Staalskibsværft på Frederiksøen i Svendborg. Den 20. juli kunne værftet begynde at bygge skibet, nybygning 14 fra værftet, og 7. august kunne kølen strækkes. Den 5. december blev skibet søsat med navnet SKJELSKØR (III), og 13. marts gik skibet på prøvetur i farvandet ved Svendborg og opnåede en fart af 7,5 knob. Det nye skibs tonnage var 49 BRT og 20 NRT, og det havde plads til 125 passagerer.

Nordmanden Olav Lie, der før havde sejlet på langfart med skibe fra Skælskør, blev kaptajn. Den 15. marts begyndte sejladserne. Hele byen "stod på den anden ende, for der var nærmest tale om et luksusskib", og på Agersø og Omø blev damperen modtaget af folk, der havde taget fri et par timer i dagens anledning. Børnene var i søndagstøjet.

Det var indledningen til ca. 15.000 ture i 47 år. For øboerne var det den sikre forbindelse med omverdenen, og det var i Skælskør et vigtigt træk i bylivet, at øboerne kom ind til byen for at handle.

Lasten var lige fra den daglige post til en olm tyr, biler, et tærskeværk på dækket over salonen og en flyvemaskine, der var faldet ned på Omø. Når der var slagterisvin med til slagteriet, havde nogle af byens drenge jobbet med at genne svinene den rigtige vej.

I disse år sejlede man fra Skælskør om morgenen kl. 9, når der var kommet tog med post og passagerer, og var tilbage ca. kl. 14. Dette gjaldt ikke torsdag. Da gik man først fra Skælskør kl. 13. Fredag morgen kl. 9 var man tilbage med post og passagerer fra øerne. Folk kunne nå toget, og efter banens nedlæggelse rutebilen, eller de kunne ordne ærinder i byen til kl. 12. Så gik damperen endnu en tur den dag og var tilbage i byen, når klokken var ca. 17.

I isvintre sørgede man for isbådstransport, og da man i slutningen af 1. verdenskrig manglede kul, besejlede kaptajn Lie ruten med en 11 fods sejlbåd kaldet POST i al slags vejr. Det var ikke af forsømmelighed, at man måtte standse ruten 31. marts 1962. I de sidste år var lods Arthur Møller kaptajn på skibet.

Man måtte opgive, fordi der kom gode landevejs- og rutebilsforbindelser til Stigsnæs, hvorfra der var meget kortere at sejle. Der blev bygget færgelejer på Stigsnæs og købt to nye færger, og SKJELSKØR (III) blev solgt for 12.000 kr. til Firma H. J. Hansen i Odense for ophugning. Den 31. marts 1962 førte Lods Arthur Møller SKJELSKØR (III) på skibets foreløbige sidste rejse fra Skælskør til Odense, hvortil skibet ankom samme dag og fortøjede det ved ophugningsværftets kaj.

Mens skibet lå der og ventede på ophugning samledes en kreds af interesserede med interesse for skibe og skibsbygning i et forsøg på at redde en af Danmarks sidste kulfyrede passagerskibe fra ophugning. Det var lettere sagt end gjort. Museer, rederier, statsinstitutioner og private blev rendt på dørene, og 19. april 1963 var man nået så vidt med undsætningsaktionen, at Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub, kunne stiftes. Det næste mål var at skaffe de 13.500 kr., ophugningsfirmaet i Odense skulle have for SKJELSKØR (III). På ny måtte man rende folk på dørene, men denne gang gik det lidt lettere, for nu stod der en forening bag henvendelsen. Dansk Veteranskibsklubs bankkonto voksede støt og sikkert i sommeren 1963, og 3. september kunne foreningens bestyrelse aflevere en check på 13.500 kr. til H. J. Hansen i Odense, og dermed havde klubben fået sit første skib.

Dermed var bekymringerne ikke forbi. man kunne fristes til at sige, at de først begyndte. SKJELSKØR (III) var bygget som et solidt og godt skib af J. Ring Andersens Skibsværft på Frederiksøen i Svendborg, men årene var naturligvis ikke gået sporløst henover dets skrog og maskineri og lang tids oplægning uden pasning eller tilsyn havde kun forværret sagen. Skibets sørgelige tilstand til trods kunne det være bragt i perfekt stand i løbet af kort tid, hvis Dansk Veteranskibsklub havde rådet over tilstrækkeligt mange penge. Det gjorde man beklageligvis ikke.

Derfor måtte man skaffe hver bøtte maling, hvert stykke tovværk, hver nitte og hvert pladestykke ved velvilje hos folk og firmaer, der sympatiserede med klubbens formål: At bevare et sjældent klenodie fra en glansperiode i dansk søfart.

Svitzer bugserede 6. oktober 1963 SKJELSKØR (III) til Nyborg først med bugserbåden ST. KNUD på Odense fjord. Vel ude af fjorden overtog SVAVA bugseringen, og sent samme dags aften var man i Nyborg. Nyborg Skibsværft gav hende en nødvendig dokning, og for egen maskinkraft afsejlede hun 1. februar 1964 til København med ophold i Stubbekøbing, Kalvehave og Rødvig. SKJELSKØR (III) ankom til Langelinie i Københavns Havn søndag 9. februar og blev modtaget af en stor menneskemængde på kajen. Efter et kort ophold fortsatte skibet til Den kgl. Grønlandske Handel, der havde stillet kajplads til rådighed.

Under sloganet med tog og damper og bus indledte veteranskibsklubben i sommeren 1964 et turist samarbejde med Maribo Turistforening, Sakskøbing Initiativråd og Dansk Jernbaneklub om den såkaldte Veterantrekantrute Sakskøbing - Bandholm - Maribo på Lolland. Passagererne skulle sejle med veteranskib på ruten mellem Sakskøbing og Bandholm, derefter med veterantog mellem Bandholm og Maribo og det sidste led i trekanten var køreturen mellem Maribo og Bandholm med en ældre engelsk todækker bus VIKTORIA, hentet til Lolland fra Brighton. Samarbejdet blev indledt søndag 31. maj 1964 og blev gennemført hver søndag indtil 13. september. I anledning af indvielsen var der speciel stempling af post om bord i SKJELSKØR (III), der for en enkelt dag havde fået sin gamle rolle som postførende skib tilbage.

I tre somre sejlede SKJELSKØR (III) på denne rute, til udelt glæde for klubben medlemmer, der udgjorde besætningen om bord, og for de ca. 14.000 passagerer, der rejste med skibet. Der var dog et lille skår i glæden for besætningen. De fleste af dens medlemmer boede i København, og det var ikke så lidt belastende at skulle tage den lange vej fra hovedstaden til Bandholm med køjesækken på nakken hver gang SKJELSKØR (III) skulle i søen. Samarbejdet blev i forståelse med de andre samarbejdspartnere stoppet i 1966 efter sommersæsonens afslutning.

I 1967 var SKJELSKØR (III) på værft i Nyborg for en større reparation af bl.a. dækkene, klædningen og kedlen. Under dokopholdet blev der monteret en ny drivskrue modtaget som gave fra Tyskland.

I marts 1967 besluttede foreningen efter forhandlinger med Roskilde Turistbureau, at skibet i 1968 skulle indsættes på en veteranskibsrute udgående fra havnen i Roskilde. Rundturene på fjorden forbi Risø og Elleore skulle indvies i 1968 på samme tid, som Vikingeskibshallen i Roskilde havde planlagt at åbne sine porte for de besøgende. Foreningen håbede, at man ved at genåbne den smalle sydlige del af Roskilde fjord for dampskibssejlads med såvel byens borgere og turister som foreningens mange medlemmer ville kunne bidrage til at genskabe lidt af Roskildes fordums ry som havneby. Foruden de faste rundture var der mulighed for charterture til Gershøj og Frederikssund. Sejladserne på Roskilde fjord startede søndag 23. juni 1968.

Efter to sæsoner måtte sejladserne på Roskilde Fjord stoppes, da molen hvor skibet lagde til, under en efterårsstorm i 1969, næsten forsvandt, og kun stod tilbage som enkelte pælestumper. Derfor blev en hårdt tiltrængt fornyelse til en nødvendig genopbygning fra grunden. Sejladserne blev først genoptaget i 1972 og blev gennemført til og med sæsonen 1978, hvor skibet i december blev taget på land ved Helsingør Værft for reparation. Sejladserne blev genoptaget i 1980, men i 1981 måtte skibet oplægges på grund af en omfattende reparation af kedlen. I 1982 blev sejladserne genoptaget til og med sæsonen i 1987, hvor det i Holbæk på værftet blev konstateret, at skibsbunden under hovedmaskinen og kedlen var alarmerende tynd og Statens Skibstilsyn forbød videre sejlads med skibet. Det var nødvendigt at udskifte 20 m2 af skibsbunden.

Svitzer slæbte SKJELSKØR (III) til København, hvor skibet blev afrigget. Hovedmaskinen blev 25. februar 1988 løftet ud af skibet og gennemgik en meget omfattende renovering. Den 9. maj samme år blev skibet løftet på land på Orlogsværftets område af Københavns Havnevæsens flydekran HERKULES. Udskiftningen af de tærede plader kom først i gang i 1989 med fagmæssig korrekt og uvurderlig hjælp fra 7 pensionerede skibsbyggere og 1 rigger fra B&W. Først i 1993 var det muligt at genoptage sejladserne på Roskilde Fjord efter 5 års fravær.

Sæsonens sejladser fra Roskilde i 1993 skulle blive de sidste fra denne by. Ved den lokale presses meddelelse om skibets længe ventede tilbagekomst trådte formanden for lejerne i Roskilde Havn i aktion gennem kommunens tekniske afdeling. Herfra modtog foreningen et påbud, at hvis skibet sodede og røg, så ville hun blive nægtet adgang til havnen. Det var kulminationen på en årelang strid mellem skibet og de i havnen værende lystsejlere om påståede gener i form af røg og sod fra skibets skorsten specielt under opfyringen af kedlen. Enkelte hævdede endda, at hele glødende kulstykker fløj op af skorstenen! På grund af de mange begrænsninger, der blev pålagt skibet fra kommunens side, blev det besluttet at tage imod tilbuddet fra Frederikssunds kommune om at flytte sejladserne til denne by. Under meget stor festivitas blev SKJELSKØR (III) modtaget, da skibet 11. juni 1994 stævnede ind i havnen.

Siden 1994 har SKJELSKØR (III) haft fast station i Frederikssund, hvorfra der hver sommer sejles rundture på fjorden af en times varighed. Om vinteren er skibet oplagt i havnen. Den årlige doksætning af skibet foretages i Gilleleje.

En væsentlig indtægtskilde for foreningen gennem årene har været de mange charterture udført siden sejladserne begyndte fra Roskilde i 1968 og siden fortsatte fra Frederikssund. På den måde har skibet været vidt omkring og besøgt mange havnebyer i Danmark, Skandinavien og Tyskland. Disse besøg har gjort skibet kendt viden om. Her skal opregnes nogle få af de mange byer, som skibet har besøgt på disse ture: Gershøj, Risø, Frederikssund, Århus, Skælskør, Helsingør, København (Københavns Havns havneuger), veteranskibsstævner (North Steam oprettet 1976) i København, Gøteborg, Oslo, Mariestad på Vänern, Stockholm og Flensburg. SKJELSKØR (III) har tillige i 1984 været filmstjerne, omdøbt SEEADLER, for TV München 60 til en film fra årene 1910-1914. Optagelserne fandt sted i Horsens fjord og ved Snaptun. Flensburg bys 700 års jubilæum i 1985. Odense i 1984 i anledning af Svitzers lokalkontors 25 års jubilæum. Göteborg i 1986 i anledning af Kap Horn-stævne.

 

Skibet med Maskine & Kedel bygges af Staal og Jern til Bureau Veritas Klasse

¤ I 3/3 P I I P R - A & C P.

og med Isforstærkninger, der strækker sig fra Forstævn til agterste Maskinskod. Paa denne Strækning anbringes Mellemspanter fra Hoveddæk til 1' 6" under letteste Vandlinie. Stringers anbringes paa disse Spanter.

Skibet bygges i alle Retninger med Hensyn til Inventar, Lanterner, Kompasser o.s.v. i Overensstemmelse med Fordringerne i den ved Skibets Aflevering gældende Lov om Tilsyn med Dampfartöjer.

Lænde imellem Perpendiculairerne		60' 0"
Største Bredde paa Spantets Yderkant		16' 0"
Dybde fra Overkant af Pladekjöl til Hoveddæksbjælkens Retlilinie i Borde		6' 6"
Dybgang Agter med Kulbunker fyldt, Vand i Kedlen og fuld Udrustning		5' 0"
Dybgang For		4' 6"
Passagerantal		150
Alle Maal ere engelske, hvor intet andet er bemærket

Skibet bygges i Overensstemmelse med vedlagte Tegning. Forandringer maa ikke foretages uden med Rhederiets eller den Tilsynsförendes Vidende, og det forsynes med Bak og med stærkt underlöben Stævn af Hensyn til Isbrydning og Manövreevne. Sternröret forsynes med Cederwalls Pakdaase.

Skibet bygges med fornöden Stabilitet til at kunne sejle under almindelige Forhold med ovennævnte Vægte ombord uden nogen Art af Ballast. Ballast, som Middel til at bringe Skibet paa Trim af Hensyn til Dyngaaendet, tillades kun i mindre Grad efter nærmere Aftale.

Forstævn, Agterstævn, Kjöl og Ror af Smedejern, Kulskodderne kunne være af Jern. Iövrigt benyttes bedste blödt Siemens Martin Staal opfyldende Bureau Veritas Fordringer. Pladerne laskes sammen ved Enderne.

Maskinen, der bevæger en 4-bladet Drivskrue af Stöbestaal, skal være 2 cylindrisk compound med Overfladecondensator.

Kedlen, der anbringes med 15" Afstand fra forreste Maskinskod, skal være ad den almindelige Marinetype, cylindrisk med Retourrör.

Kedlen skal være af rigelige Dimmensioner, saa at den uden Vanskelighed, under forcering, kan afgive den nödvendige Damp.

Skibet skal med Vand i Kedlen, fuldt udrustet og ekviperet, ved normal Gang, og med det for Maskinen mest ökonomiske Expansionsforhold göre en Fart af 9 Knob pr. Time.

Kulforbruget ved normal Gang maa ikke overstige 1,1 kg. gode engelske eller tyske Dampkul pr. I.H.K. pr. Time.

Der drages særlig Omsorg for en sæelig stærk Kedelisolering efter nærmere Aftale.

Saavel Kedel som Maskine skulle i enhver Henseende være 1ste Klasse, med gode praktiske, kulbesparende Egenskaber, overensstemmende i alle Retninger med Nutidens Fordringer til en 1ste Klasses Baad af den angivne Störrelse og Type, og med Linier, der, efter dens Störrelse og Styrke, vil sætte den i Stand til at kunne göre god Nytte som local Isbbryder.

Fuldstændige Tegninger, Beregninger & Specificationer saavel til Skib som til Maskine udarbejdes af Værftet til nærmere Approbation.

3' 3" höj. Foroven anbringes et Profiljern. Det samme bliver eventuelt anbragt på det opstaaende Agter og paa Bakken. Pladerne afstives forsvarligt med Stötter 1" i Diameter med ca. 3½' Afstand, hvilke igen forstöttes tilSkibssiden med Tverstivere. I Skandseklædningen bliver, som vist paa Tegningen, anbragt Skydeporte 6'.  Paa disse bliver anbragt Stopper foran Staalskiver. Det hele udföres i solid og praktisk Constuction. Afstanden imellem Dækket og Ladeporten saa ringe som mulig. Rammerne til Skydeportene slukke svejses i Hjörnerne. Den löse Lönning ovenpaa Portene af Træ.

paasættes som paa Tegningen vist, efter nærmere Aftale

bygges som paa Tegningen vist med Skylight i Toppen over Maskinen og forsynes med runde Vinduer i Sideskodderne til Maskinrummet, 2 i hver Side, 10" i Diameter. Maskinskylightet bygges af Staal med runde Koöjer, som vist paa Tegningen. Döre til Maskinrummet anbringes i hver Side og udföres i 2 Dele, hvoraf den överste er afrundet på Toppen.

Hoveddæk 2½", överste Dæk 2" og Bakdæk 2" lægges af sydsvensk Fyr eller eventuelt Windauer Fyr eller Pitchpine af god, tör, knastfri Kvalitet. Dæksplankerne göres lange og smalle, og der drages Omsorg for, at der er godt Forlöb imellem Stödene. Den yderste Planke lægges af haardt Træ, Teak.

Træskruerne skulle være godt forsænkede. Alt kalfatres omhyggeligt til Marineglue.

Hoveddækket over Maskin- & Kedelrummet og i Maskin- & Kedelhuset læhhes af Staalplade 5 mm, hvorpaa lægges Trædæk af samme kvalitet som paa de övrige Dæk. Plankerne nedlægges her i Tjærecement eller lignende Materiale og kalfatres omhyggeligt.

Dörkdækket i Forlukaf mindst 3/4" tykke.

Paa Hoveddækket lægges fast Slidedæk med langskibs Modder af 1½" Pitchpine og nedlægges i Tjærecement eller lignende Materiale og kalfatres.

Rendesten på begge Dæk dannes af et U-formet Vinkeljern.

I Hoveddækket Agter anbringes 4-kantede Lemme for Axelledningen. Brodækket anbringed foran Kahytterne paa Jernvinkler og stærke Rundjernsstötter som vist paa Tegningen.

Saadanne bygges paa Siden af Kedlen. Kuldöre fra hver Side af Fyrpladsen og med Kulfyldningshuller, 2 i hver Side, forsynede med riflede, solide Stöbejernsdæksler, som passe glat med Dækket. De agterste Kulfyldningshuller göres saa store som muligt. Stöttevinklerne paa Kulkasseskodderne skulle vende ind imod Kedlen. For at kunne komme ind under denne, laves i hver Kulkasse en paaskruet Sör 30" x 24". En Skinne paanittes rundt Hullet. Kulkasserne göres saa store som muligt.

paa Brodækket og paa Skærmdækket over Fordækket bestaar af Sceptere 6" höje over Trædækket, med Kugle og en solid Stang (hult Rör) 1". Scepterne fastgöres forsvarligt ved en Lap til Trædækket indenfor Rendestenen. Afstanden imellem Scepterne er 3' 0"

Paa Broen rundt Styrehuset anbringes Sceptere 2' 9" höje med 2 Kugler og Stang som vist paa Tegningen, og ligesaa agter og paa Bakken som vist. Scepterne her blive 1' höje. Saavel Stænger som Sceptere galvaniseres.

2 a 2½" i Diameter, anbringes hvor nödvendigt for at understötte Hoved & Brodæk paa forsvarlig maade. For det sidste Dæks vedkommende blive Bjælkerne af samme Dimmensioner som i Hoveddækket af Hensyn til Tömmerlast paa Brodækket, ca. 4 Tons.

Saadanne anbringes som vist paa Tegningen. Lænseportene göres15" x 9". Fra Brodækket föres Vandet i Rör igennem Dækket til Rendestenen paa Hoveddækket. Der drages Omsorg for særlig store Spygatter med lige Aflöb fra Hoveddækket for bekvem Spuling fra dette Dæk.

Alle Bundstokke forsynes med Vandhuller, saaledes at der skaffes godt Aflöb for Spilde og Lastvand.

Saadanne forfærdiges af Stöbejern og anbringes forsvarligt fastgjorte efter nærmere Aftale.

af Stöbejern af nærmere angiven Form og Störrelse anbringes, hvor det maate önskes. De fastgöres paa forsvarlig og solid Maade.

Eventuelt anbringes lukkede Kæbeklamper.

2 Stkr., 1 for & 1 agter, anbringes paa passende Steder 3½" a 4" i Diameter. De udföres af Stöbejern og forsynes med Metaldæksler.

Denne udföres af Staalplade med teaktræsdör af solid Constuction. I Dören anbriges en Luftventil af rigelig Störrelse.

I antal som specificeret og vist paa Tegningen. De forsynes med metalindfattede Glas af forsvarlig Tykkelse. Koöjerammerne laves ogsaa af Metal. Koöjerne under Bak forsynes med dobbelt lukke og Stormklap, 11" i Lysningen under Brodækket med enkelt Lukke og uden Stormklap. I Forlukaf 8". Der drages Omsorg for, at Godstykkelsen er solid for at undgaa, at Glassene knækker, naar Skibet törner. Alle Koöjer males med Aluminiumsbronze indenbords.

af Stöbestaal med 4 blade. Den skal være af god stærk Construction.

1 Stk. af Kaptajn Engelhardts System 12' x 4' 9" x 2' 2" anbringes paa Skærmdækket over Fordækket som vist paa Tegningen. Den fastgöres paa forsvarlig Maade og forsynes med Presenning af vandtæt Dug. Baaden udstyres komplet udhalet med Aarer, Aaregafler, Baadshage og med alt Beslag galvaniseret.

af Metal, 9" i Diameter, med Skibets Navn anbringes i en solid Galge paa Agterkant af Styrehuset.

Der tages særlig Hensyn til, at en ny Kedel skal kunne indlægges uden större Arbejde end nödvendigt.

anbringes paa Bougen & Agter af stöbte Zinkbogstaver af passende Störrelse.

Paa Fordækket anbringes de nödvendige Bomme og Binderinge til 3 a 4 Kreaturer. Bommene beslaas med Zink. Löse Bomme anbringes i hele Fordækkets Længde i Fortsættlse af den faste Bom under Skærmdækket.

Bunden cementeres med bedste Slags Cement i almindeligt Blandingsforhold til godt op i Kimmingen.

Alt mindre Smedearbejde, saasom Sceptere, Stænger og övrigt Beslag paa Dækket skal galvaniseres.

Alle Jern & Staaldele males 2 gane med Mönje og Dækfarve og udenbords under Vandlinien 1 Gang Mönje og 2 Gange med patentfarve. I Vandliniebæltet 3 Gange med Mönje.

Over Vandet 1 Gang med Mönje og 2 Gange med anden Farve efter Valg.

Patentfarven paastryges umiddelbart för Pröveturen finder sted, da Skibet tages i Dok for Værftets Regning. Glødeskallen skures, slaas af för Malingen.

Skibets Bund bliver cementeret med en Blanding af Portland Cement og Vand, saaledes at alle Naglehoveder er bedækkede.

Ankerdavid, Sceptere, Stötter m.m. gives med Aluminiumsbronze, hvor dette maatte önskes.

af rigelig Störrelse bygges paa solid og betryggende Maade og udföres med formidabel Styrke efter Bureau Veritas særlige Godkendelse i nöje Overensstemmelse med Maskinens og Kedlens construction. Kedlen forstöttes solidt i langskibs og tverskibs Retning. Der drages særlig Omsorg for forsvarlig Forboltning imellem Maskinen og dens Fundament, og af Tryklejets Fundament bliver stærkt forbundet med Maskinens.

udföres af Teaktræ saavel udvendig som indvendig. Det udföres i solid Bygning og anbringes paa Forkant af Brodækket med Vinduer i alle Sider. 3 for til at slaa ned, der ogsaa indrettes til Forskydning tverskibs. Der anbringes et i hver Side og et i överste Dörfyldning og 2 i Agerskoddet. Alle Vinduer forsynes med Spejlglas. Der anbringes Dör i hver side. Spritkompas - Reetches Originale med 8" Rose - anbringes hensigtsmæssig efter Ønske. Det paases, at lamperne indrettes saaledes, at de ikke kunne blæse ud. Maskintelegraf af prima Construction og Talerör med saa faa skarpe Knæk som muligt anbringes, ligeledes et kraftigt virkende Styreapparat. Vinduesrammerne samles med Metalknæer. Styreapparatet forsynes med et Teaktræs Rat af tilstrækkelig Störrelse og Styrke. 1 Uhr af prima Construction - 8 Dages Optræk. Uhret forsynes med Stilleviser.

Paa Agterskoddet en Klapbænk af Teaktræ, samt Ristværk paa Gulvet af Eg eller Teak. Gummislanger fra Taget med Kobberrör for Vandaflöb. Kasse til Kikkert anbringes. Knager til Overtöj ligesaa.

Rorkvadranten, der forsynes med en lös Reserverorpind, anbringes over Dækket, og om Rorstammen anbringes Rorkiste med en stærk Pakdaase. Styreledningen, der föres paa prakrisk Underlag hen til Kvadranten agter, forfærdiges af "best best, crane quality" (eventuelt Staal-wire) og Jernstænger af forsvarlig Styrke, og gives saa faa skarpe Knæk som muligt, ligesom Styreledningen anbringes saaledes, at den er saa godt af Vejen som muligt. Lederuller, höje og store, hvor nödvendigt. Spændeskruer i hver Side. Styreledningen dækkes af galvaniseret Plade eller Teaktræskasse, hvor dette maatte önskes. Fra Dæk til Dæk föres Styreledningen i solide rör af rigelige Dimmensioner.

anbringes i Kahytten med galvaniserede Rör eller Ribbeovne af rigelig Störrelse og som det passer bedst til de locale Forhold. Afgangen ledes tilbage til Maskinrummet. Af- & Tilgangsrör af Kobber. I Tilgangsröret skal Dampene passere en Reductionsventil. I Kahytten beklædes Af- & Tilgangsrör.

Klosettet ventileres ved Svanehals, Kabelrummet agter under Hoveddækket ved en firkantet Lem i Gangen agter. Kabelrummene for efter nærmere Aftale.

Alle Trapper forfærdiges af haardt Træ med stærkt Beslag og beklædes med Linoleum 3,6 mm, af extra prima Kvalitet, horisontalt og verticalt, og forsynes med Metalskinener. Fyrretræsbænke med Rygge forfærdiges i solid Udförelse og anbringes som paa Tegningen vist; Ristværk af Teak eller Eg anbringes Agter over Kvadranten.

Kistebænk helt af Teaktræ til Opbevaring af Redningsbælter anbringes som vist agtenfor Styrehuset. Der leveres 2 Stkr. Ristværk af Teaktræ til Underlag for Maater og 1 do. til Platformen over Kedlen.

Maskinskylightet anbringes paa en 2' höj Karm og forfærdiges helt af Staalplade med runde Glas i Toppen, som angivet paa Tegningen.

2 i Antal, bliver anbragt ved Skorstenen. De  göres höje med stor Luftaabning og indrettes saaledes, at de kunne drejes helt rundt fra Fyrpladsen, helst ved Hjælp af Tandkranse.

Der drages Omsorg for, at Garneringen overalt anbringes i löse flager, og paaskrues til let at kunne fjernes.

anbringes agter som vist, med forgyldt Knap af Pokkenholt. Det fornödne Beslag af Metal. Indrettes fro Bugsering til hurtigt at kunne fjernes.

indrettes som vist paa Tegningen af Schanks Patent med Vandbeholder paa Brodækket af rigelig Störrelse. Klosettet forsynes med opklappende Sæde. Gulvet beklædes med Fliser. Skodderne males i lyse Farver. En Lampe af prima Construction anbringes. I Dören Laasetöj med Opgivelse "Fri" eller "Optaget". En Klædekrog af Metal anbringes, ligesaa et Koöje, 8" Lysning, med Trækgardin og Rulle til Klosetpapir. Rummet bygges af Staalplade med Teaktræsdör i Lighed med Rummet til Postrum i B.B. Side, indrettes som vist efter nærmere Aftale. Beholderen paa Dækket skal kunne fyldes fra Maskinen med Aflöbsrör til dette Rum.

Döre af Teaktræ pa Forkant af Sidehusene indrettes som vist. De göres 2' og 1' brede paa en 8" höj Karm. Sidehusene forfærsiges af Staalplade med Teaktræsdöre i solid Construction. Ligesaa bliver Döre agter i Apteringen ligeledes af Teaktræ og alle Skodder af Staalplade. Paa Agterkant af Postrummet opsættes en Beholder til Ferskvand. Den forfærdiges af galvaniseret Plade i solid Udförelse og göres 3' höj, 2' bred og 1' dyb, og forsynes med en solid Metalhane og Paafyldningsrör fra Brodækket. Renselem.

overalt i Apteringen af Messing i dobbelte Exemplarer og saaledes, at de kun kunne benyttes til ét bestemt Rum.

efter Lovens Forskrifter anbringes. Lanternebrædder paa Broen til at svinge.

Stativ til Agterlanterne anbringes. Lanternerne forsynes med Certificat. Toplanternen paa Toppen af Styrehuset som vist.

Der anbringes 1 Forskruning til Spuleslangen paa Hoveddækket ved Forkant af Maskincasingen i forbindelse med Maskinpumpen, og leveres en prima Hampeslange foret med Gummi med Forskruninger & Vulningsstykker samt Straalerör, ialt 20' langt.

Saadanne anbringes i Lasterne med Metalkapsler & Skruepropper i Dækket. Under Pejleröret anbringes en Fordoblingsplade i Cementen mod Slid.

af Porcellain med Paaskrift anbringes efter Ønske over de forskellige Döre.

Saadanne indrettes som paa Tegningen vist. Under Dörken for anbringes Kædekasse til bekvem Stuvning af Kæden.

anbringes udvendigt paa Skorstenen og forsynes med en blöd dobbelttonende Flöjte (drei Klang) (Schäfer & Gutenberg)

males i lyse Farver og aares. Bænke af Teaktræ anbringes langs Skibssiden, idet der drages Omsorg for, at Gulvpladsen ikke indskrænkes af Skibets Linier mere end nödvendigt. Bænkene göres 18" höje og 18" brede. Bordene af Teaktræ anbringes som vist paa Tegningen. Paa Agterskoddet midtskibs anbringes Ribbeovnene med Ristværk med Spejl over. Gulvel belægges med gennemtrykket Linoleum af extra prima Kvailtet, 3,6 mm. Lemme med Messingskinner anbringes for Rummet under Dörken. Vinduer i Siderne bliver af almindelig prima tykt Glas. Hylder af Teaktræ anbringes efter nærmere Aftale. I Agterskoddet isættes 2 Stkr. 8" Koöjer med enkelt Lukke og uden Stormklap. Over Bordene anbringes Slingrelamper i prima udförelse og af solid Construction.

Loftet males og lakeres hvidt. Klædekroge anbringes, hvor det maatte önskes.

indrettes under Bakken med Nedgangskappe af Jern og Dör af Teaktræ. Klapköjer af god praktisk Constuction til 2 Mand anbringes tillige med Skab med 2 Rum og Kistebænk samt et Klapbord. 1 Lampe af god Construction samt en Jerngryde af passende Störrelse med alt Tilbehör installeres. 2 Koöjer med dobbelt Lukke og Stormklap.

Gulvet belægges med Linoleum af extra prima Kvalitet, 3,6 mm. Trappen belægges ligeledes med Linoleum horizontalt og verticalt og forsynes med Messingskinner.

Rummet males i lyse Farver.

indrettes som vist om B.B. efter nærmere Anvisning.

Saadant indrettes som vist paa Tegningen af 1½" Pitchpine eller Fyr med Egetræs Vaterbord 1 3/4" tykt. Dækket anbringes paa Jernvinkler og Rundjernsstötter som vist. Der anbringes Gelænder i Borde med Kulge og Stang, ligesaa Linoleum over hele Dækket af extra prima Kvalitet, 3,6 mm.

Alle anvendte materialer skulle være af fortrinlig Beskaffenhed og Arbejdet udfört med Omhu. Skibet skal i sin Helhed udstyres i fuldfærdig og komplet Stand, klar til at træde i Fart, med alle de i efterfölgende liste nævnte Inventarier ombord og paa Plads og iövrigt fyldestgörende den danske Lovs Forskrifter.

Skulde i denne Specification noget være glemt, der henhörer under denne Lovs Forskrifter for et Skib til ovennævnte Formaal, skal Værftet være forpliget til at levere saadant.

2 Ankre af reglementeret vægt.
45 Favne Ankerkæde af reglementerede Dimensioner.
50 Favne 2½" Hampetrodse.
Nödvendige Flagliner.
Presenninger af prima vandtæt Dug til Skylight.
Ankerspil, Klokke & Kompas.
1 Navnestander efter Opgivelse, prima Dug.
1 dansk Flag, prima Dug.
1 Uhr (8 dages Optræk) af prima Constuction, i Styrehus.
1 Spritkompas, 8" Rose, Reetches originale.
1 Taagehorn
1 Uhr (8 dages Optræk) af prima Constuction, i Maskinrum.
2 Korkfendere.
2 Redningsringe (fyldte med Kork) med Remme til Ophængning.
20 Stkr. Redningsbælter efter Lovens Forskrifter med Kistebænke af Teaktræ til Opbevaring.
1 Toplanterne efter Loven.
1 Agterlanterne efter Loven med Stativ
1 röd og 1 grön Sidelanterne efter Loven.
2 Slagpöse (galvaniserede).
2 Dveile.
2 Staalkoste.
1 Pejlestok med Snor.
4 Malerbötter.
8 Malerpensler.
1 Oliekande.
Kanonslag, Raketter & Blaalys efter Loven.
2 Extiniteurer efter Aftale.
Lanterner & Kompasser skulle have Certificat fra Orlogsværftet i Kjöbenhavn eller deutsche Seewarte i Tyskland.
4 Spyttebakker, galvaniserde og malede.
2 Kokosmaater.
25 Stkr. Feltstole med stærkt Betræk med Gjorder under.
1 Blusseapparat.
1 Ankerspil af god solid Construction.

Kommentar Denne side indeholder en afskrift af den kontrakt der blev indgået mellem Carl Axelsens Jernstøberi & Maskinfabrik og Ring Andersens Staalskibsværft om bygning og levering af maskinanlægget til S/S Skjelskør. Den originale stavemåde er bibeholdt. Kontrakten er underskrevet d. 25. maj 1914. Kontrakten er forsynet med stempelmærker for 3 kroner og 80 øre.

 

Kontrakt
mellem A/S Carl Axelsens Jernstøberi & Maskinfabrik og Ring Andersens Staalskibsværft i Svendborg, om Bygning og Levering af complet Maskin- Kedel og Rørarrangement til den med Dampskibsselskabet "Skjelskør" kontraherede Bygning af en Damper

§1
Undertegnede A/S Carl Axelsens Jernstøberi & Maskinfabrik, i det følgende kaldet Leverandøren, forpligter sig herved til at levere og bygge til Ring Andersens Staalskibsværft, i det følgende kaldet Køberen, et complet færdigt Maskin- Kedel- og Rørøarrangement, installeret og færdigt til Brug i den med Dampskibsselskabet "Skjelskør" og Ring Andersens Staalskibsværft kontraherede Bygning, alt i Overensstemmelse med "Dansk Lovs Fordringer" og vedhæftede Specifikationer.

§2
Damperen bygges af Staal til Bureau Veritas Klasse ¤ I 3/3 P I I P R - A & C P. efter vedføjede Tegning og Specifikationer. Det forlanges, af Køberen, at Maskin- Kedel- og Rørarrangementet opfylder Bureau Veritas Fordringer til ovennævnte Klasse,

§3
Maskinen, er Høj- og Lavtryk med Krumtappene under 90° med hinanden, og arbejdende med Overfladecondensation, skal med normal Gank kunne indicere 75 HK.

§4
I det hele skal Maskin- Kedel- og Rørarrangementet opfylde Fordringerne vedrørende "Dansk Lov". Omkostningerne for Udfærdigelse af Synsforretning, Classificationsdocumenter, betales af Leverandøren, som tillige forpliger sig til at holde Maskin- og Kedelarrangementet assureret for Brand som Søskade eller anden force-majeure. Policen afleveres til Køberen.

§5
Leverandøren garanterer, at Maskinen udvikler med normal Gang 75 HK, og ved et kulforbrug af ikke over 1,1 Kg. pr. IHK pr. Time.
Endvidere er Leverandøren i de tre første Maaneder, efter at Rederiet har overtaget Baaden, ansvarlig for Fejl, foraarsaget ved daarligt Arbejde, Materiale eller Konstruktionsfejl. Hvad der i denne Tid maate komme i Uorden eller gaa i Stykker, og som kan tilregnes en af ovennævnte Aarsager har Leverandøren for egen Regning at lade erstatte med nyt eller lade reparere. I denne Tid har Leverandøren ret til at inspicere Maskinen.

§6
Efterhaanden som de til Leverancen indkøbte Materialer ankommer til Fabrikken, og efterhaanden som alt vedrørende Levarancen skrider frem, bliver disse Købers Ejendom i den Udstrækning, som Rateindbetalingen har fundet Sted.

§7
Repræsentanter for Skjelskør Dampskibselskab og Køberen skal have uhindret Adgang til Værkstedet; eventuelle Forandringer, der fra hver af disse Parter maate ønskes foretaget, naar Forandringerne ej foraarsager nogen væsentlig forøget Udgift for Leverandøren, og naar Anmeldelsen derom sker i Tide. Af Materialer, der anvendes i Maskin- og Kedelarrangementet, har den Tilsysnførende Ret til at fordre Prøver udtagne til Undersøgelse for Leverandørens Regning paa en autoriseret Anstalt eller forlange Værftets Prøvecertificater for Materialets Kvalitet forevist.
Saafremt Undersøgelsen ikke viser tilfredsstillende Resultat, har den Tilsynsførende Ret til at kassere de paagældende Materialer.

§8
Maskine og Kedel skal være klartil Installering 15. Septbr., til hvilken Tid Baaden sættes i Vandet, og vil Installationen af hele Maskineriet være at færdiggøre i Løbet af 5 uger fra Baaden stilles til Leverandørens Disposition ved Dokken for Indlægning af Maskine og Kedel.
For for sen Aflevering betaler Leverandøren en Dagmulkt af Kr. 25,- er: Fem og Tyve Kroner 00 øre, for hver Dag udover dette Tidsrum. Dog hvis Forsinkelsen imidlertid er en Følge af Arbejdsstandsning eller force majeure, hvorover Værftet ikke raader, kan leveringen ske saa meget senere, som disse Forandringer have varet, men der maa starks gives Skjelskør Dampskibsselskab og Køberen Meddelelse, naar saadanne Forhold indtræder. Ovennævnte Dagmulkt betales kun, saafremt Ring Andersens Skibsværft indrømmer en saadan.

§10
Køberen betaler Leverandøren for ovennævnte Maskin- og Kedelarrangement i Henhold til leverede Specifikationer og Tegninger, approberet af Tilsynsførende for Dampskibssellskabet "Skjelskør" eller Køberen, afleveres complet og opfyldte Betingelserne i Kontrakten en Sum af: Kroner 18.900,00, er: Atten Tusinde Ni Hundrede Kroner 00 Øre, der erlægges paa følgende Maade i fem Rater:
1. Rate naar Materialet til kedlen ankommer, ca. 2 Maaneder
2. Rate naar Kedlen er færdig og prøvet i Værkstedet
3. Rate naar Maskine og Kedel er sat paa plads ombord
4. Rate naar Rederiet ved den officielle Prøvetur har overtaget Maskineriet.
5. Rate naar den 3 Maaneders Garantitid er endt
Raterne inddeles saaledes:
1. Rate Kroner 4000,-
2. Rate Kroner 4000,-
3. Rate Kroner 4000,-
4. Rate Kroner 4000,-
5. Rate Kroner 2900,-

§11
Alt, hvad der i Ring Andersens Kontrakt og Specifikation med Dampskibsselskabet "Skjelskør", vedrørende Maskin- og Kedelarrangementet, forpligter Leverandøren sig til at opfylde med samme Betingelser, som Ring Andersen har forpligtet sig overfor Dampskibsselskabet "Skjelskør".

§12
Skulde Meningsforskel opstaa om denne Kontrakts Indhold, eller Opfyldelsen af samme i nogen Henseende, skal denne afgøres ved Voldgift, hvortil hver af Parterne vælger en sagkyndig og upartisk Mand. Hvis disse to ikke kunde blive enige vælger de i Forening en Opmand, hvis Kjendelse Parterne have at underkaste sig. Nægter den ene Part at vælge sin Voldgiftsmand eller undlader at træffe sit Valg i mere end fire Dage, eller kunne Volgiftsmændene ikke blive enige om at vælge Opmanden eller der iøvrigt viser sig Vanskeligheder for at faa en Volgiftskjendelse, har enhver af Parterne Ret til paa den forsømmelige Parts Bekostning at lade begge Voldgiftsmændene og Opmanden udmelde af Sø- oh handelsretten i København. Er endelig Voldgiftskjendelse ikke afsagt inden 30 dage efter at Voldgift af den ene Part er begært, henvises Tvisten til Afgørelse ves Sø- og Handelsretten i København, som vedtaget Værneting, med mindre begge Parter maatte bevilge Voldgiften en bestemt Forlængelse af Fristen for kendelses Afsigelse.

§13
Denne Kontrakt udfærdiges i 2 ligelydende Exemplarer, hvoraf Ring Andersen beholder Originalen, medens en bekræftet Genpart bliver hos Leverandøren.
Stempelomkostningerne bæres af begge Parter med Halvdelen hver.

§14
Saaledes at være indgaaet bekræftes ved Kontrakternes Underskrift
Svendborg, den 25. Maj 1914
Aktieselskabet Carl Axelsens
Jernstøberi og Maskinfabrik

Vertical 2 cylindret Compoundmaskine virkede paa 2 Krumtappe under 90° med hinanden.

Maskinen har Overfladecondensator.

Pumperne trækkes ved Balance fra et af Maskinens Krydshoveder.

1 høj-cylindrisk Kedel med et arbejdstryk af 10 Atm.

Alt bygget til Bureau Veritas Klasse.

 

af bedste fintkornede Støbejern H.T. Cyl. Diam. 185 m/m LT. 345 m/m og Slaget 230 m/m

Cylindrene beklædes paa Siderne med et stærkt isolerende Materiale, fasthold af blanke Staalplader.

Hver Cylinder forsynes med en Sikkerhedsventil, og de nødvendige Drainhaner, samt 2 Stutse for Anbringelse af Indicatorer.

Cylindrene underkastes Kolsttrykprøve før Installeringen.

af Støbejern, og tredelte, de faa meget brede Bæreflader med selvspændende Stempelringe af Speciallegering, og sammenpasses omhyggeligt med Stempelstænger og Cylinder.

af Staal, forbindes saavel til Stemplerne som til Krydshovederne ved Konus og Møttrik.

af Staal forsynes med rigelig store Slidflader med Hvidt-Metal

af Staal ere foroven gaffelformede og forsynet med indstilbare Broncelejer, og har ved Krumtappenden Staalpander med Hvidt-Metal.

af bedste Siemens-Martinstaal nøjagtig afdrejet overalt, med rigelige Slidflader, saavel til Hovedlejer som til Plejlstangspander.

af bedste Støbejern er stærkt konstueret med rigelige lange Lejer.

Panderne ere firkantede og fastholdes af Staal-Dæksler.

er paa bagsiden af Maskinen af Støbejern med paastøbte nøjagtig afrettede og planerede Styreplaner for Krydshovederne.

For Bak optages Trykket af Støbejerns-Lister fastboltet til Styreplanerne.

Paa Frontsiden anbringes stærke afdrejede Staalsøjler.

af fineste tætkornede Støbejern, bliver Triksglidere, omhyggeligt afhøvlet og sammenskrabet med Gliderspejlene.

efter Klugs System. Excentrikken er meget bred, og Excentribøjlen af Staalgods er støbt i et med den korte gaffelendede Excentrikstang, og foret med Hvidt-Metal.

Omstyringsrammen af Staalgods forsynes med Indstillelig Styring i en til Fundamentet fastgjort Buk.

Alle Lejerne i Gliderbevægelsen er af Fhosforbronce, og indstillelige, og Gliderstængerne faa sammenspændelige styr.

udføres som en cylindrisk Glider, og forsynes med en Kanal, der tillader direkte Indførsel af Damp i L.T. Gliderkasse, naar dette er nødvendigt for Manøvrering af Maskinen.

Saavel Condensator som dennes Dæksler bliver af Støbejern med Rørplader af Messing, forsynede med skrueskaarne Pakdaaser, saa Condensatorrørene af Messing fastholdes og pakkes ved Hjælp af skrueskaarne Stopbøsninger.

Cirkulationsvandet passerer gennem Rørene og Dampen fortættes paa disses udvendige Sider.

Condensatoren forsynes med Spædehane, og et Vacummeter.

enkeltvirkede med Pumpehus af Støbejern, Pumpecylinder, Stempel, Stempelstang, Ventilsæder og Ventiler af Metal.

Pumpen er ved en Rørledning forbundet med Condensatoren.

dobbeltvirkende med Pumpehus af Støbejern, Pumpecylinder, Stempel, Stempelstang, Ventilsæder og Ventiler af Metal, og ventilklapperne af bedste Gummi.

Pumpen suge fra Søen, gennem en Søventil, der forsynes med Bruser paa Skibssiden, og kan gennemblæses fra Kedlen for Rensning for Tang e.t.c.

ere enkeltvirkende, Plungepumper med Stempler, Ventilsæder og Ventiler af Metal.

Fødepumpen indrettes til at suge fra Varmtvandsbrønden, og trykke til Kedlen, og Trykledningenaf Kobber forsynes med Sikkerhedsventil.

Lastpumpen indrettes til gennem Lastkasssen at suge fra samtlige Lastrum og trykker overbord gennem selvlukkende Ventiler paa Skibssiden, saaledes indrettede, saa Søvandet ikke kan slaa tilbage gennem disse.

af rigelige Dimensioner forsynes med indstillelige hesteskoformede Tryksko, med istøbt Hvidt-Metal.

Trykskoene er omhyggeligt sammenpassede med de paa Akslen fastsmedede Trykringe.

af blødt Staal med paasmedede Koblinger.

Akslerne afdrejes omhyggeligt over alt, og Dimensionerne bliver efter Bureau Veritas Fordringer.

af fintkornet Støbejern afdrejes paa den agterste Ende for Hullet i Stævn og fastholdes af en Møttrik udvendig.

Den anden Ende er afrettet for Fastboltning til Agterskottet.

Stævnrøret er forsynet med en lang Støbejernsforing, omhyggelig udboret efter Skrueakslen. Vandtæt Akselpakdaase System "Ax" anbringes.

af staal, faa afpasset Diameter og Stigning, og fastholdes paa Skrueakslen ved Konus og Møttrik.

for indvendig Smøring af Cylindrene med nødvendig Bevægelse og Rørledninger anbringes, legesom Maskinen over alt forsynes med de nødvendige Smørekoppe.

blive for samtlige Damprør, Føderør, Udblæsningsrøret, samt Luft- og Cirkulationspumpens Afgangsrør af Kobber, andre Rør af Jern eller Bly. Rørene faar Godstykkelser efter Tryk, og Diameter og Damprørene beklædes med Asbest.

faar rigelige Aabninger paa Skibssiden forsynede med Brusere, og der indrettes Gennemblæsning fra Kedlen for Fjærnelse af Tang etc.

"Eureka" opstilles og indrettes til Fødning af Kedlen. Pumpen suger fra Varmtvandsbrønd, Søen og Lastkassen, trykker til Dækket for Spuling, Kedlen og overbord.

samt Talerør til Maskinen, mellem Maskinrum og Komandobro opstilles.

er en almindelig Marinekedel med en bølget Fyrkanal, og tilbagegaaende Træk gennem 64 Kedelrør. Diam. af Kedel 2100 m/m Længde 2200 m/m og den samlede Hedeflade 33,44 M²

Kedlen der arbejder med et Tryk af 10 Atm. konstrueres og monteres i Overenstemmelse med Bureau Veritas og dansk Lovs Forskrifter.

Kedlen forsynes med 1 dobbelt direktebelastet Sikekrhedsventil af passende Dimension, 1 Hovedstopventil, 1 Hjælpedampventil, 2 Fødeventiler, 1 Skumhane, 1 Udblæsningshane, 1 Sæt Vandstandshaner, 2 Prøvehaner, samt de nødvendige Haner for Trykmaaler og Prøvning af Kedlen.

Kedlen bygges af S.M. Kedelmateriale, og Yderskallens Længdesamling bliver 3 Radet nittet.

Stagrørene skrues i begge Rørplader, og Kedlen stemmes ud og indvendig.  Den trykprøves til 20 Atm.

Kedlen beklædes på 2/3 af Omkredsen, samt den ene Endebund med Kieselguhr fastholdt af ilagt Traadvæv, og dækket paa Toppen af galv. Jernplade.

Kedlen forsynes med røgfortærende Ristefyrbro.

samt den Del af Skorstenen, der ligger under Casingtoppen, forsynes med Luftkappe.

over Casingen bliver enkelt, og forsynes med Vandfaldskrave, samt støttes af Staalbarduner.

føres op langs Skorstenens Forkant.

anbringes ligeledes paa Skorstenens Forkant, med Træk til Komandobro.

Der indrettes Blæserør til Skorstenen. 1 complet Sæt Skruenøgler til Maskinen, 2 Paktrækker, 1 Filklo, 1 Skruestik, 1 Par Blybakker, 2 Askespande, 1 Drilboremaskine, 1 Snit med Tappe og Bakker fra 14" x 5/8", 1 Jernspand, 1 Apparat til Aftagning af Skruerne, 1 Haandlampe, 1 Rørlampe, af Blik, 1 Kulspade, 1 Kulhammer, 2 Rørskrabere, 1 Rørvalse, 1 Krumpasser, 1 indv. Passer, 4 Mejsler, 4 File med Skaft, 1 Niptang, 1 Kobberhammer, 1 Haandhammer, 2 Olietanke til dagligt Forbrug, 2 Oliekander, 1 Oliesprøjte og 1 Oliebakke.

½ Sæt Ristestænger, 5% Kedelrør, ½ Sæt Fjedre til Sikkerhedsventiler, 1 Fødeventilklap.

Svendborg 19-5-1914

Aktieselskabet Carl Axelsens
Jernstøberi & Maskinfabrik