Roskilde havde i går prøvesejlads med veterandamperen Skjelskør, der bliver en spændende attraktion

Roskilde fik i går en virkelig sommerattraktion. Det gode gamle skib „Skjelskør” var på prøvetur. Det skal i sommer sejle det grumsede vand i Roskilde Fjord tyndt, og man kan ikke blot få et indtryk at den landskabelige skønhed set fra vandet — men også hvordan det er at sejle med et rigtigt gammelt skiv, hvor det ryger op gennem skorstenen, der for øvrigt både giver varme og læ i lunefulde sommeraftener.

Der blev fyret med kul på kedlen. I vor olie-, gas- og el—fyrede tidsalder er der sikkert mange, der ikke aner, hvad kul er. Kul er noget, vi lidt ældre levede af i kravlealderen. Der stod en rund blikkasse med kul lige ved kakkelovnen. Det guffede vi i os, og smurte det i øvrigt ud over os selv og vort pæne rene tøj til rædsel for datidens mødre. Kul kunne også bruges som brændsel, dels i kakkelovne, men også i lokomotiver og endelig altså i dampskibe. Og så røg det op at skorstene. Til røg i køkkenet anvendes ikke kul.

Prøvesejladsen blev aldeles vellykket. Der deltog såvel borgmestre som byråd fra de to byer, der får glæde af det nye skib, Roskilde og Frederikssund. Det var borgmestrene Arthur Jacobsen og Jørgen Christiansen. Der var mange andre notabiliteter. Roskildes initiativrige turistchef Mørkegaard, og fuldmægtig Ole Hembo, der som medlem at Dansk Veteranskibsklub har været med til at skaffe skibet. Det kostede kun 15.000 kroner og skulle have været ophugget. Nu er det istandsat, pudset og fint, og alt dette med gratis arbejdskraft udført at veteranklubbens medlemmer.

I det hele taget er det et spørgsmål, hvad det er mest interessant at beskæftige sig med i forbindelse med dette skib: veteranskibet selv, eller sømands-veteranerne om bord.

Der er nu skipperen om bord. En rigtig skipper af den gode, gammeldags slags, der har pløjet verdenshavene og sejlet både til Nord- og Sydpolen med ekspeditioner. Han har været i så godt som alle havne i denne verden, men har ikke haft en kæreste i hver havn — kun en eneste. Hans kone derhjemme med hvem han har fem børn. De tre er alle fuldt uddannede navigatører, en datter er gift med en ØK-mand i Vestafrika, men så sagde skipperkonen også, at det skulle være løgn! Hun ville ikke både have mand og børn ude i verden altid og sidde alene hjemme, og den ene søn er derfor gået apotekervejen og bor i Holbæk. Han ville ellers også have stået til søs.

Skipperen hedder Poul Robert Bergmann. Han virker som de andre gratis og af interesse for sagen.

Nede i maskinrummet finder vi en anden fuldbefaren sømands-veteran, maskinmesteren Henry Overgaard, der også kunne fortælle spændende historier om sit liv på søen. Han har taget den vestlige del at jordkloden, og det er ikke småting, han har oplevet. Det værste var såmænd i den tid, hvor arbejdsløshed kastede sin tunge skygge over Danmark, hvor tusinder og atter tusinder måtte møde til kontrol, og hvor sømanden måtte tage, hvad han kunne få, selv om rederiet havde et dårligt ry. Han fik hyre på et skib med så elendig mad, at det var uspiseligt. Men kaptajnen fik lammesteg.

Dengang stod der i en skibsprovianteringsforretning i Svendborg: Halvdårlig klipfisk sælges. Kan bruges som sømandskost! Men dengang fandtes der også provokatører. En ting var, at man solgte den slags ting til søens folk, men at man ligefrem pralede med det. Det var for galt. Forretningens ruder blev knust med sten. Ingen aner, hvem der gjorde det.

Det ved jeg! Det var unge fra navigationsskolen — i forståelig forargelse!

Det blev en pragtfuld tur på fjorden. Vi rundede også øen „Elleore”, der i dag er selvstændigt kongerige! Med drenge fra en københavnsk skole som borgere. De har eget flag „Ellebrog”, egne soldater i festlige uniformer og egne frimærker!

Billedet øverst:

Veteranskibet lægger ud fra kaj. Der er rigtig kulrøg i skorstenen.

Billedet over tredie spalte:

Kaptajn Poul Robert Bergmann går på broen. Hans eneste hjælp er en kikkert. Er der land forude?

Scan af original dokument