Veteranskibet "Skjelskør"
som ejes af Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, er ved at blive overhalet på Nyborg Skibsværft, hvorefter damperen sejler til København, hvor Kgl. Grønlandske Handel stiller gratis kajplads til rådighed. Nogle medlemmer vil her hjælpe med restaureringsarbejdet.
Interessen for foreningen er voksende, idet der ved stiftelsen i fjor var 38 medlemmer, og nu er tallet 324, fordelt på Danmark, Sverige, Norge, Vesttyskland og Amerika.