Nystiftet veteranskibsklub redder ældre, kulfyret passagerdamper fra ophugning. »Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse« løser en kulturhistorisk opgave, som fortjener at støttes.

Gamle maskinmestre, som i de unge år sejlede med »rigtige«, kulfyrede dampskibe med stempel­maskiner, vil aldrig kunne glemme den særlige romantik, der som no­get udefinerligt omgav disse skibe. Endnu fornemmer den gamle maskinmester med en vis fryd den ganske bestemte »lugt«, en blanding af varm luft, damp, smøreolie og frisk maling, der slog ham imøde, når han trådte ind på maskinrummets øverste ristværk — en atmosfære af en anden karakter end den, som kendes i moderne dieselskibe. Behageligere eller dårligere — jeg ved det ikke, men i hvert fald anderledes, helt specielt for de gammeldags, kulfyrede dampskibe.

Men — i dag er et »rigtigt« dampskib — hvorved der i denne forbindelse altså tænkes på et kulfyret skib med stempelmaskine i modsætning til de moderne oliefyrede turbineskibe — ved at være en sjældenhed, ikke mindst i Danmark, hvor skibsdieselmotoren tidligere end i andre lande fortrængte dampmaskinen.

Af passagerdampere under 50 brt. findes i dag kun to tilbage, nemlig S/S SKJELSKØR og S/S HJEILEN. Mellem 50 og 99 brt. findes een, S/S HEJREN, og gruppen 100—149 brt. omfatter ligeledes kun en enkelt damper, S/S AGNETE.

Endelig finder man i gruppen 150—499 brt. to dampere, S/S MJØLNER og S/S TRANEKJÆR. Disse to er dog begge ombygget til oliefyring.

Alle øvrige danske passagerdampere er nu borte, idet de enten er forlist, solgt til udlandet eller ophugget. Enkelte er ombygget til motorskibe, dette gælder f. eks. FREJA, den tidligere fjorddamper fra Kolding, samt MUNKEBJERG og HVIDBJERG fra Vejle fjord og desuden D.S.B.-færgerne DAN og SVEA.

Af dampfærger findes nu kun ganske enkelte D.S.B.-færger, GLYNGØRE, KÄRNAN, CHRISTIAN IX Og DANMARK, idet den så velkendte isbryderfærge VALDEMAR nu er ophugget. Dampfærgen LANGELAND fra Sydfyenske Dampskibsselskab blev for kort tid siden solgt til Italien og sejler nu mellem Neapel og Ischia. Hjulfærgen FRITZ IUEL, bygget i 1873, der endnu sejlede på Svendborg-Vindeby overfarten under anden verdenskrig, »eksisterer« stadig, idet den henligger som arbejdspram på Svendborg Skibsværft, men uden maskineri og skovlhjul.

De få dampere, der i dag er tilbage, vil hurtigt forsvinde, og samtidig forsvinder for stedse et levende minde om dampskibenes lange glorværdige epoke, den maskintekniske skibstype, som herhjemme fra 1819 og næsten hundrede år frem var enerådende i Danmarks maskindrevne handelsflåde — nemlig det kulfyrede dampskib.

Ud fra ønsket om, mens tid er, at kunne redde et sådant skib — og om muligt enkelte andre, mindre skibe af karakteristisk type — fra skærebrændernes ubarmhjertige ødelæggelsesværk, har en komité af dampskibsinteresserede af uegennyttig interesse og drevet af en rent ud entusiastisk tro på opgavens bærende idé, sluttet sig sammen og den 19. april i år stiftet »Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, DANSK VETERANSKIBSKLUB«. Komiteen, der nu fungerer som bestyrelse, bestod oprindelig af: Lektor Jørgen H. P. Barfod, Marinehistorisk Selskab, civilingeniør Ole Crumlin-Pedersen, Nationalmuseet, kommunelærer B. Houkjær, skibs-inspektør M. Rosell og sekretær, cand. jur. M. H. Spies (formand).

Bestyrelsen har siden suppleret sig med smedemester, fhv. maskinmester P. H. Bandholm (næstformand), fuldmægtig Ole Hembo (sekretær) og fru Ulla Andersen(kasserer). Sidstnævnte er valgt i stedet for hr. B. Houkjær, som efter eget ønske er udtrådt.

På det stiftende møde indmeldte sig straks 38 medlemmer, men siden foreningen er blevet kendt, har mange meldt sig til, så man i dag er oppe på et medlemstal, der nærmer sig 200 — enkeltpersoner og organisationer. Som første opgave ville man søge at sikre sig en af de mindre kystpassagerdampere, som snart stod for tur til at skulle skiftes ud og måske kunne erhverves for en overkommelig sum.

Lod det sig gøre, påtænkte man — i lighed med Dansk Jernbane- klubs veterantog på linien Maribo-Bandholm — at sætte et sådant veteranskib i en passende turistfart.

Men hvilket skib turde man tænke på? S/S AGNETE (Gilleleje-Mølle) var for stor, og TRANEKJÆR og MJØLNER er begge ombyggede til oliefyr og derfor ikke »rigtige« veterandampskibe. Der kunne således kun blive tale om det lille smukke S/S SKJELSKØR, som fra 1915 og indtil foråret 1962 besejlede ruten Skelskør-Agersø-Omø og derefter solgtes til H. I. Hansen, Odense, til ophugning.

I et enerverende kapløb med de utålmodige ventende skærebrændere er det lykkedes at få tilsagn om netop lige akkurat de 13.500 kr., som er prisen for at erhverve SKJELSKØR. Heraf er de 11.000 kr. indbetalt til foreningen og deponeret »til frigivelse for sælger, når anmærkningsfrit skøde er registreret«. Et skøde er allerede fremsendt til underskrift, og man venter at få dette tilbage snart, senest når hele restkøbesummen er deponeret.

Udover kontanter har man fra Hempels Skibsfarve-Fabrik A/S modtaget tilsagn om for 1000 kr. gratis søstærke skibsfarver, ligesom CALTEX OIL A/S har lovet gratis at forsyne damperen med smøreolie og N.E.S. A/S — også vederlagsfrit — med de elektriske artikler, der bliver brug for. Hertil kommer de mange tilbud, bestyrelsen har modtaget om frivillig arbejdskraft.

SKJELSKØR skal leve videre — måske som et monument over en epoke, hvor »De danske øer« virkelig var øer og indbyrdes forbundet — ikke med et net af biltrafikerede broer, men — ved hjælp af de mange små, hyggelige fjorddampere, der trak deres kølvandsstribe fra havn til havn, mens skorstensrøgen stod som en lang, skrå vifte i luften efter dem.

Under en samtale med to af den nystiftede forenings energiske bestyrelsesmedlemmer, dens formand, sekretær, cand. jur. M. H. Spies og civilingeniør ved Nationalmuseet, O. Crumlin-Pedersen, har vi spurgt:

»Hvad vil der nu ske med SKJELSKØR, når det overtages fra H. I. Hansens værft?«

»Først skal den i dok og efterses,« siger hr. Spies. »Vi har fået tilbud om gratis dokning, og fagfolk blandt medlemmerne vil vederlagsfrit gå skib og maskine efter. Endelig har SKJELSKØR's gamle skipper lovet at sejle damperen bort fra det sted, hvorfra ellers intet skib vender tilbage — ophugningsværftet. Der er en levende interesse for at redde dette gamle skib. Det er hensigten efter dokningen at få damperen til København, hvor den store restaurering skal foregå, idet de fleste medlemmer bor her.«

»Hvor gammel er SKJELSKØR?«

»Det blev bygget i 1915 på J. Ring-Andersens Skibsværft på Frederiksøen i Svendborg til Dampskibsselskabet Skjelskør A/S. Det har indtil foråret 1962 besejlet ruten Skelskør-Agersø-Omø, en tur, der tog 2 timer hver vej. I de 47 år har den ialt gjort 15.000 ture og gennemsejlet en strækning, der svarer til 2½ gange jorden rundt.

Skibet — der er bygget af stål og er isforstærket — er forsynet med 4 vandtætte skodder. Det kunne egentlig tage 125 passagerer, men antallet blev senere på grund af minefaren nedsat til 65. Brutto- og nettotonnage er henholdsvis 49 og 19 tons.«

»Og maskinen?«

»Den lille 2-cylindrede dampmaskine (compound) på 75 HK er i god stand og har iøvrigt aldrig fejlet noget. Damperen er naturligvis kulfyret, men så lille, at man kan klare sig uden fyrbøder, idet såvel maskine som kedel og fyr passes af maskinmesteren — som forøvrigt udmærket kan være en maskinist. Og så er skibet billigt i drift, idet det sejler 120 km på 1 ton kul.«

»Hvor i landet agter man at sætte veteranskibet i fart?«

Hr. Crumlin-Pedersen svarer:

»Endnu kan vi ikke sige noget herom. Flere planer har været drøftet, også muligheden for at sejle på Roskilde Fjord i tilknytning til det sø-historiske museum som forventelig bygges i Roskilde og skal huse de udgravede vikingeskibe. Navigatører, maskinmestre og andre blandt vore medlemmer har tilbudt gratis at sejle skibet om sommeren. Mere end weekend-sejlads bliver det dog foreløbigt næppe til.«

Som veteran jernbaneklubben har megen fornøjelse af sit damptog nede på Lolland, vil et veterandampskib kunne blive til glæde for damp-skibsentusiaster og vel også for fremtidens unge maskinmestre og andre teknikere, som ellers kun vil kende dampskibet fra lærebøger og billeder.

»Hvad koster det at være med­lem?«

»For enkeltpersoner,« siger hr. Spies, »er kontingentet minimum 15 kr. årligt. For 1000 kr. bliver man livsvarigt medlem. Firmaer, institutioner og lignende betaler 100 kr. pr. år.«

»Og der er stadig behov for penge?«

»Ja, i høj grad. Hver enkelt krone nu betyder mere, end 100 kroner næste år. For — udover selve købesummen bliver der brug for nogle tusinde kroner ekstra til den istandsættelse af damperen, som medlemmerne ikke selv kan klare.«

»Og De tror på, at det vil lykkes at klare økonomien fremover?«

»Absolut! Får veteranskibsklubben blot den nødvendige håndsrækning i starten, så SKJELSKØR kan få en hårdt tiltrængt hovedistandsættelse, skal klubben nok klare sig selv i fremtiden, uden at det oftere skulle blive nødvendigt at appellere til offentligheden om støtte. Den fremtidige drift og vedligeholdelse skal medlemmerne nok klare. Som den bevillingsmæssige situation er for tiden, må vore bestræbelser foreløbig være af rent privat karakter. Men de får den varmeste anbefaling af Danmarks Tekniske Museum, Foreningen til Søfartens Fremme, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Marinehistorisk Selskab ogNationalmuseet.«

Også Maskinmestrenes Forening anbefaler denne sag til sine medlemmers interesse.

Indmeldelse kan ske til kassereren: Lyngparken 5, Lyngby, telefon 98 33 33, giro nr. 71345.

Formandens adresse er: Sekretær M. H. Spies, Vigerslevvej 42, Valby, telefon 30 60 70.

Aage J Chr. Pedersen

Ved redaktionens slutning erfarer vi, at DANSK VETERANSKIBS-KLUB nu har købt SKJELSKØR og således sejret i kapløbet med H. I. Hansen's skærebrændere. Nu skal skibet i dok i Nyborg, og så starter veteranskibet sin rejse til dets nye hjemsted, København, ført af dets gamle skipper, lods Arthur Møller, med maskinmester S. A. Saabøll i maskinen. Det gamle, kulfyrede dampskib vil uden tvivl få en festlig modtagelse, når det med alle signalflag oppe står havnen ind.

Billedet øverst til venstre:
Den snart 50-årige S/S SKJELSKØR.

Scan af original dokument

JPG fil af original dokument - side 1

JPG fil af original dokument - side 2