Citat fra avisens websted:

Bar en kopi

bar.en.kopi

INDVIELSE Restaurant Toldboden i Frederikssund fik sig mandag et nyt, maritimt vartegn.

Og hvilket et, den nyindviede bar er en tro kopi af agterenden på dampskibet "Skjelskør", vel at mærke den højre side, så baren er naturligvis døbt "skør".
På Finn Jørgensens billede ses restauratør Philip Færch i fuld gang med den ceremonielle del af indvielsen, mens tømrermester Kim Lau kigger på. Det er ham, som har gået og puslet med den nye bar i et halvt år. Bygget træskelettet op fra bunden og møjsommeligt banket kobberplader til.

"Man skal nok være lidt tosset for at lave sådan noget, så det passer godt til mig," griner han.

Orginal artikel fra Frederikksund Avis: Bar en kopi

Citat fra avisens websted 

Årets sidste kulturpris til S/S Skjelskør

OVERRÆKKELSE "Æren er det flotteste træ i skoven," mente formand Frits Holm Hansen, da han på vegne af alle de frivillige omkring S/S

 Frederikssund Avis 2006.12.29.001
Formanden for S/S Skjelskør Frits Holm Hansen, filialdirektør John Gothjepsen, Danske Bank, Emma Nielsen fra kulturprisens jury, Anja Stehr Jensen, Danske Bank, Allan Jarmer og Niels Elberling fra juryen ved overrækkelsen på S/S Skjelskør 

Skjelskør modtog Danske Bank KulturPris på 7.500 kr.
Holm Hansen er foruden at være formand også skipper på den 92 år gamle damper, og både begejstring og entusiasme lyser ud af ham, når han fortæller om skibet.


"Vi har jo været heldige med, at skibet aldrig nåede at blive bygget om. Det står stort set som det blev bygget. På et tidspunkt har der været tale om at erstatte kulfyringen med olie, men forskellige forhold er kommet i vejen, og det er vi meget glade for i dag," siger Frits Holm Hansen.
Han har en maritim karriere bag sig, hvor han de sidste 14 år af sit sømandsliv førte store skibe på verdenshavene. Og pudsigt nok er det skib han i dag går og hygger sig med på fritidsbasis også det første skib, hvor han var skipper på broen.

I forbindelse med overrækkelsen fortalte Frits Holm Hansen, at han vil foreslå sin bestyrelse, at den kontante del af prisen kunne gå til en hjertestarter til gavn for sikkerheden hos de mange passagerer, som den lille damper sejler med i sommerhalvåret.
Prisen blev overrakt af Niels H. Elberling, der er nyt medlem af juryen, der beslutter hvem der skal have prisen efter indstilling fra læserne af Frederikssund Avis.

Begrundelsen for prisen
DERFOR Foreningen bag S/S Skjelskør lægger et enormt frivilligt arbejde i at vedligeholde og benytte det gamle skib. Man mærker foreningsmedlemmernes engagement både i det maritime og i det historiske, idet der aldrig bliver gået på kompromis, når det drejer sig om at fastholde skibets historisk korrekte udseende og udstyr.

Sejlaktiviteten styrker almenhedens interesse for fjorden og for dampskibe i almindelighed og de mange udflugtsmuligheder lokker lokker mange turister til området, ligesom lokalbefolkningen har fået en nær forbindelse til det smukke skib og dets entusiastiske besætning.
Juryen finder således, at foreningen bag S/S Skjelskør yder en fremragende almenkulturel indsats.
På juryens vegne
Niels H. Elberling
 
Fakta om S/S Skjelskør
S/S Skjelskør er et af kun to aktive dampskibe, der er tilbage i Danmark. Den anden dampbåd er hjuldamperen Hjejlen, der sejler mellem Silkeborg og Himmelbjerget. 
Skjelskør er bygget på J Ring Andersens Staalskibsværft i Svendborg i 1914 og sejlede gennem 47 år som færge mellem øerne Skæskør og øerne Agersø og Omø.


I 1962 blev ruten nedlagt og Skjelskør blev solgt til en ophugger i Odense, og mens skibet lå ved kaj på Fyn, arbejde skibsentusiaster på at få en af Danmarks sidste dampdrevne passagerfærger bevaret. 
Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Veteranskibsklub, rejste 13.500 kroner, som var ophuggerens pris for det gamle skib. Dermed var skibet reddet fra skærebrænderne, og blev i oktober 1963 bugeseret til dok i Nyborg.
Senere blev skibet indsat på ruten mellem Sakskøbing og Bandholm, og i 1968 rykkede skibet til Roskilde. I to sæsoner sejlede Skjelskør tursejladser ud fra Roskilde, men en storm i 1969 blæste molen bort, og der kom til at gå et par år, før sejladserne atter blev genoptaget.

Siden 1994 har S/S Skjelskør haft hjemsted i Frederikssund, hvor der hver sommer sejles charterture og rundture på fjorden. Om vinteren ligger skibet i havnen, og det årlige værftsbesøg foregår i Gilleleje.

 
Frederikssund Avis 2006.12.29.002
Skipper Frits Holm Hansen ved roret på S/S Skjelskør