Farven på bladene indikerer at sommeren forlængst kun er minder. Det er tid til at forberede damperen på vinterens komme.

Således er:

  • Redningsflåderne demonteret og rejseklare, for de skal til Bornholm for inspektion og ”vinterferie”, indtil de skal bruges igen i foråret
  • Kedlen åbnet – det var et overordentligt glædeligt syn, ingen synlige smøreolierester, kaskadefilteret havde igen vist sin værdi og taget det hele, plus lidt mere fra de forgangene år uden kaskadefilter.
  • Masten er lagt ned så overbygningen kan blive monteret i næste weekend.
  • Damperen rykket agterover nu da Sif Ege er taget op, lavere vand, mindre bølger og evt. færre skader i tilfældet af storm.
  • Kul kasserne tømt – våde kul afgiver svovlsyre som ville tærre på skibets stål.

Efter montering af overbygningen skal bænke på soldækket demonteres og en del af dækket kalfatres. Til den opgave er der hyret ekstern hjælp.

 

IMG 4035IMG 4046IMG 4040