Damp-renæssance

Den gamle, veltjente damper "Skjelskør", som er købt af Veteranskibsklubben, får kronede dage her i sin høje alderdom. "Skjelskør" er 49 år, mærket af tidens tand, men den 31. maj indsættes den gamle kuldamper på ruten Saxkøbing-Bandholm. Der arbejdes ihærdigt på istandsættelsen, og der er trængsel af tekniske sagkyndige i maskinen. Kun få vil banke rust. På det ene billede sidder en af ejerne i ensom majestæt og skraber rust af skorstenen.
Skibet bliver knap til at kende igen, når restaureringen er færdig. "Skjelskør" får forbindelse med Dansk Jernbaneklubs veterantog mellem Maribo og Bandholm.
Endnu en gammel damp-veteran har fået sin renæssance. Det er den 54-årige svenske damper »Konung Gustaf V«, som indtil den 6. maj sejler mellem Københavns Frihavn og Malmø.

Billedtekster
Øverst:
Rusten skrabes af "Skjelskør"s skorsten
Nederst:
Gamle "Konung Gustaf V" i Frihavnen

pdfScan af orginal dokument