Kun én kan få dampen op under gamle Skjelskør
Spøgelsesskibet gennemførte sin odyssé trods skavanker her og der - Besætningen måtte lave mad på saltvand
For fuld damp stævnede Dansk Veteranskibsklubs stolte og eneste fartøj, flagskibet, s/s "Skjelskør" i går eftermiddag ind til Langelinie i København.
Hermed fuldførtes den sidste weekend-etape af den odyssé, der skulle bringe den noget medtagne, gamle damper til sin foreløbige hjemmehavn i hovedstaden.
Etapen gik fra Kalvehave med start derfra lørdag morgen, via en opankring natten over i Rødvig til København med et lidet svinkeærinde undervejs til Dragør.
En ubrudt række af søndagsbiler sneglede sig langs kajen for at yde velkomst, men kun få nåede frem til veteranskippernes legetøj, før den hæse fløjte atter glammede til afgang, og s/s Skjelskør efter kun ti minutters ophold atter dampede af med kurs mod Grønlandske Handels Plads, hvor den har fået vinterkvarter.
Pindsvin i hånden
Klubbens formand og korresponderende reder, M. N. Spies, måtte opgive at opfylde løftet om at give alle interesserede en sejltur. Redningsmateriellet var befundet utilstrækkeligt, og hvor skulle man have anbragt de mange biler så længe!
En af havnebetjentene, som havde hjulpet med en ståltrosse under fortøjningen, betragtede hovedrystende sine forrevne håndflader.
- Godt vi slap af med den, sagde han. Trossen var helt ædt op - det var som at holde på et pindsvin.
Resolut vendte vi vognen og ilede med 1 meter i minuttet efter Skjelskør. Men det stolte skib fra 1915, landets næstsidste kulfyrede passagerdamper, slog os ligegodt med en halv time ud til Grønlandsk Handel. Besætningen var allerede gået fra borde, og skuffede nysgerrige måtte pænt blive uden for porten.
1. styrmand, Ramberg, en Kattegatblåøjet ung mand i "mon-han-klarer-pynten-udstyr", fortalte os, at turen var gået fint, bortset fra at der i sidste uge røg en pakning under hårdt vejr ud for Nyborg. Den blev udskiftet i rum sø af maskinmesteren. Og så havde de, der ikke brød sig om snaps, været nødt til at drikke saltvand og lave mad med samme - for de gamle vandledninger var blevet noget utætte.
Skibets gamle kaptajn Arthur Møller, valnøddebrun som var han netop hjemkommen fra tre år på varmen, sagde endnu et farvel til s/s Skjelskør, som for sidste gang har sejlet med en "rigtig" kaptajn. Nu overtager veteranskibsklubbens godt 300 medlemmer føringen, men foreløbig skal der bruges mange timer og kræfter på at få pudset den forvitrede, skallede maling af og restituere damperen til svundne tiders stolte skikkelse.
Sidste mand om bord var maskinmester Bandholm - i færd med at hale slaggerne ud og slippe dampen. Maskinrummet var det netteste på hele skibet, man kunne have spejlet og spist æg oven på maskinen. Ellers så den stærkt forfaldne veteran ud som om, den et par årtier havde drevet om på verdenshavene som bytte for elementerne som spøgelsesskibet "Marie Celeste". Maskinmester Bandholm sagde, at den var jo ikke meget for det, men det gik da. Han har i sin tid sejlet på Island med damptrawler, og er den eneste i klubben, der kan få "Skjelskør" til at dampe.
Gaver strømmer ind
Såvel værftet som Statens Skibstilsyn og - ikke mindst besætningen, der har sejlet i "Skjelskør" i rigtigt hårdt vejr - siger god for den. Veteranskibsklubbens initiativ har i de sidste dage fået vind i sejlene, eller damp under kedlen, idet Københavns Havnevæsen har lovet at installere et ældre radiopejleapparat, DFDS skænker et langdistance radiotelefonianlæg og et ingeniørfirma et VHF-anlæg til kortere distancer.
