Spøgelsesskibet gennemførte sin odyssé trods skavanker her og der - Besætningen måtte lave mad på saltvand

For fuld damp stævnede Dansk Veteranskibsklubs stolte og eneste fartøj, flagskibet, s/s "Skjelskør" i går eftermiddag ind til Langelinie i København.

Hermed fuldførtes den sidste weekend-etape af den odyssé, der skulle bringe den noget medtagne, gamle damper til sin foreløbige hjemmehavn i hovedstaden.

Etapen gik fra Kalvehave med start derfra lørdag morgen, via en opankring natten over i Rødvig til København med et lidet svinkeærinde undervejs til Dragør.

En ubrudt række af søndagsbiler sneglede sig langs kajen for at yde velkomst, men kun få nåede frem til veteranskippernes legetøj, før den hæse fløjte atter glammede til afgang, og s/s Skjelskør efter kun ti minutters ophold atter dampede af med kurs mod Grønlandske Handels Plads, hvor den har fået vinterkvarter.

Pindsvin i hånden

Klubbens formand og korresponderende reder, M. N. Spies, måtte opgive at opfylde løftet om at give alle interesserede en sejltur. Redningsmateriellet var befundet utilstrækkeligt, og hvor skulle man have anbragt de mange biler så længe!

En af havnebetjentene, som havde hjulpet med en ståltrosse under fortøjningen, betragtede hovedrystende sine forrevne håndflader.

- Godt vi slap af med den, sagde han. Trossen var helt ædt op - det var som at holde på et pindsvin.

Resolut vendte vi vognen og ilede med 1 meter i minuttet efter Skjelskør. Men det stolte skib fra 1915, landets næstsidste  kulfyrede passagerdamper, slog os ligegodt med en halv time ud til Grønlandsk Handel. Besætningen var allerede gået fra borde, og skuffede nysgerrige måtte pænt blive uden for porten.

1. styrmand, Ramberg, en Kattegatblåøjet ung mand i "mon-han-klarer-pynten-udstyr", fortalte os, at turen var gået fint, bortset fra at der i sidste uge røg en pakning under hårdt vejr ud for Nyborg. Den blev udskiftet i rum sø af maskinmesteren. Og så havde de, der ikke brød sig om snaps, været nødt til at drikke saltvand og lave mad med samme - for de gamle vandledninger var blevet noget utætte.

Skibets gamle kaptajn Arthur Møller, valnøddebrun som var han netop hjemkommen fra tre år på varmen, sagde endnu et farvel til s/s Skjelskør, som for sidste gang har sejlet med en "rigtig" kaptajn. Nu overtager veteranskibsklubbens godt 300 medlemmer føringen, men foreløbig skal der bruges mange timer og kræfter på at få pudset den forvitrede, skallede maling af og restituere damperen til svundne tiders stolte skikkelse.

Sidste mand om bord var maskinmester Bandholm - i færd med at hale slaggerne ud og slippe dampen. Maskinrummet var det netteste på hele skibet, man kunne have spejlet og spist æg oven på maskinen. Ellers så den stærkt forfaldne veteran ud som om, den et par årtier havde drevet om på verdenshavene som bytte for elementerne som spøgelsesskibet "Marie Celeste". Maskinmester Bandholm sagde, at den var jo ikke meget for det, men det gik da. Han har i sin tid sejlet på Island med damptrawler, og er den eneste i klubben, der kan få "Skjelskør" til at dampe.

Gaver strømmer ind

Såvel værftet som Statens Skibstilsyn og - ikke mindst besætningen, der har sejlet i "Skjelskør" i rigtigt hårdt vejr - siger god for den. Veteranskibsklubbens initiativ har i de sidste dage fået vind i sejlene, eller damp under kedlen, idet Københavns Havnevæsen har lovet at installere et ældre radiopejleapparat, DFDS skænker et langdistance radiotelefonianlæg og et ingeniørfirma et VHF-anlæg til kortere distancer.

Scan af original dokument

Sentimental veteran-sejlads Sjælland rundt med det gamle kulfyrede "Skjelskør"

På sin sentimentale rejse fra Nyborg til København var den snart 60-årige kulfyrede færge "Skjelskør" endnu i aftes ikke ankommet til København, men der er god stemning om bord blandt de deltagende medlemmer af Veteranskibsklubben, som for 13.500 kr. har købt den gamle skude.

Blev far under sejladsen

Det er fornøjeligt med et skib, hvis besætningsmedlemmer alle er skibsredere. De udgør et fællesskab, og fællesskabet om bord hentede sig en ekstra tilskyndelse, da maskinmester Henry Jørgensen, København, under en opringning hjem fra mellemstationen Stubbekøbing fik den oplysning, at han i løbet af lørdag-natten var blevet far til en søn.

Alle deltog i hyldesten, såvidt det lod sig gøre under indtryk af sejlads i et vejr, der nåede stormstyrke. Ved middagstid i forgårs afsejlede "Skjelskør" fra Nyborg for at rette kompasser i Bæltet, og bestikket sagde, at man skulle gå sønden om Sjælland i stedet for norden om. Lørdag aften manøvrerede "Skjelskør"s skipper, fhv. lods. Arthur Møller, Skælskør, den gamle dampfærge ind i Stubbekøbings havn efter at have holdt en fart på compound-maskinen på otte sømil i timen, hjulpet af det medgående vejr.

Nærværende på den gamle færge var Veteranskibsklubbens entusiastiske formand, carid. jur. H. N. Spies, hans næstformand, smedemester Bandholm, Glostrup, der tidligere har sejlet som maskinmester, og som personlig tog en hånd med ved fyringen for at assistere varmemester K. B. Hansen, Lyngby, og maskinmester Henry Jørgensen. Navigationen varetoges støt af lods Møller, der som førstestyrmand på broen har overlærer Ramborg, Gladsaxe, der udmærker sig ved også at have bestået sætteskippereksamen. Til at passe det elektriske på "Skjelskør" medfølger fuldmægtig Ole Hembo, som er sekretær i klubben.

Sjældent er et skib under Dannebrog blevet ført gennem vejr og hav i et fællesskab som det foreliggende. Hjemme fulgtes "The Sentimental Journey" af 333 veteranskibs-klubmedlemmer. I dag ventes "Skjelskør" at ligge ved kaj i Trangraven som gratis gæst hos Kgl. Grønlandske Handel. Veteranerne har haft vind og vejr med til deres premiere. Nu spekuleres der allerede på et ekstra skib til klub-rederiet.

Scan af original dokument

NU vil Dansk Veteranskibsklub i forbindelse med den gamle jernbane åbne en veteranskibsrute mellem Bandholm og Sakskøbing.  Men mon klubben vidste, hvad den gjorde, da den købte damperen "Skjelskør" af ophuggeren H, J. Hansen i Nyborg?

Skjelskør blev bygget hos Ring Andersen i Svendborg og søsat i 1915 på ruten til Omø og Agersø, hvor hun sejlede indtil for et par måneder siden. Hendes første skipper var kaptajn Balle, men bag det nystartede aktieselskab stod nordmanden Olav Lie, Harbo-skipperen Schmidt og portugiseren Fario: De tre var sammen vendt hjem fra en skattejagt i Stillehavet, hvor Schmidt var skipper på Harbo-sejleren, Lie styrmand og Fario havde kortet, de krydsede efter. Fandt de skatten? Et er sikkert De vendte rigere hjem end de rejste ud. Schmidt tegnede flere aktier i Skjelskør, og Lie tog den danske styrmandseksamen i Svendborg og fik kommandoen over damperen efter kaptajn Balle. Men Fario så man aldrig noget til, han forblev inden døre i kaptajn Lies hus lige til sin død.
Kaptajn Lie, som livets storme har kastet på land i aldersrenteboligen i Skælskør, holder munden lukket med syv segl. Schmidt er død, og portugiseren Farios hemmelighed ligger begravet med ham på kirkegården. Kun Johannes Jensen, aldrig kaldt andet end Johannes på damperen, kan berette lidt, for han har sejlet med Lie på Skjelskør i en menneskealder.

- Når man stod hos ham oppe på broen, kunne han fortælle om skatten, en gang lidt, en anden gang lidt mere, fortæller Johannes på damperen. Men han nåede aldrig at røbe sin hemmelighed til mig. Forinden trak han i dampfløjten og piftede én gang for hver bajer han ville have bragt op. Han var en tørstig mand, kaptajn Lie. Og alligevel var der ingen, som kendte grundene i fjorden eller is-renderne så godt som han. Jeg kan huske ham spejdende ned i isen med sin kikkert, mens jeg styrede ud over vågerne. I de strengeste vintre kunne isen jo nok klemme os lidt, men siden kaptajn Balle strandede på østsiden af Omø Havn på Skjelskørs jomfrurejse, havde vi anskaffet to slingrekøle, og bunden var skiftet ud fra fem millimeter til ni millimeters tykkelse.

- Den bund er bedre i dag end da Skjelskør blev søsat, siger Johannes på damperen. Også maskinen er uopslidelig. Men efterhånden kunne den ikke holde den fart de forlangte. I hårdt vejr var vi ofte tre og en halv time undervejs fra
Agersø, og så blev det i foråret bestemt, at Skjelskør skulle hugges op.

Lodsen Arthur Møller, som sejlede Skjelskør i de sidste år, ville selv have købt hende. Men han fik ordre om, at hun skulle til Odense i og hugges op. Den tidlige morgen, da han tog hende ud på det, han troede skulle blive hendes sidste i rejse, var han så sorgfuld, at han lod dampfløjten skingre en fuld time og opskræmte hele Skælskør by.

- Nu savner vi den gamle damper, slutter Johannes, og det eneste, der kan trøste os lidt, er at Veteranskibsklubben har reddet hende fra ophugning. Hun er et godt skib og kan sagtens sejle en halv snes år endnu, hvis lollikerne ellers kan finde sig i hendes langsommelighed.

Men den gamle kaptajn Lie mener noget helt andet: - Skjelskør er færdig! råber han på sit rav-norske. Hun bliver aldrig til skib mere! Han ryster muntert på sit grånende hoved af alle de narrestreger med veteranskibe, og kun hvis man nævner skatten i Stillehavet, visner smilet fra hans læber og han bliver tavs og mistænksom.

Nederste højre hjørne:

Kaptajn Lie
- min mund er lukket.

Scan af original dokument

Beslutning om at redde dampskib fra ophugning

Stor forhåndsinteresse har samlet sig om den "skibsveteranklub", som i aftes blev skiftet ved et møde på Nationalmuseet. Samtidig med stiftelsen skulle der være skabt sikkerhed for, at det gamle kulfyrede dampskib S/S "Skjelskør" reddes fra ophugning.

Ved mødet, der blev dirigeret af formanden i "Dansk Jernbaneklub", politiadvokat Birger Wilcke, valgtes sekretær i Boligministeriet M. H. Spies til den nye forenings formand. Andre bestyrelsesmedlemmer blev lektor Jørgen H. P. Barfod, ingeniør Ole Crumlin-Pedersen, skibsingeniør B. Houkjær og ingeniør M. Rosell.

Allerede på det første møde har foreningen truffet beslutning om at erhverve S/S "Skjelskør". Det gamle dampskib skal gøres i stand og sættes i drift på søndage.

Scan af original dokument