Først gaar man saa gruelig meget igennem, men alt kan vendes til det bedste - ogsaa for "en gammel dame", som odenseanske skærebrændere havde udset sig til offer

Hun kom til Nyborg en sen efteraarsdag. I ly af mørket krøb hun ind i havnen og lagde sig forsigtigt til rette ved kajen. Da folk næste morgen saa hende ligge dér, var der ingen, som, spekulerede nærmere over det: - Naa, bare endnu et gammelt skiv ... Gik man om bord i hende, fornemmede man overalt den uhyggelige gravkammeragtige atmosfære, som kun findes i gamle huse og forladte skibe. Man saa knokkelmanden sidde oppe paa den høje skorsten og hoverende svinge med en skærebrænder.

Andre løftede øjenbrynene

Men "Skjelskør" var og er mer end "bare et gammelt skiv", som er dødsdømt. Hun er i dag et levende bevis for, at idealisme og begejstring for en sag virkelig kan føre til resultater - resultater, som har faaet skibskredse i den øvrige del af verden til at løfte øjenbrynene i forundring.

"Skjelskør" er en af de sidste "rigtige" dampbaade, som endnu findes herhjemme, og dens skæbne er som klippet ud af en eventyrsamling: Først gaar man saa gruelig meget igennem...

For "Skjelskør"s vedkommende begyndte tilværelsen i aaret 1915 paa Ring Andersens Staalskibsværft i Svendborg. Damperen var bygget til færgefart mellem byen Skelskør og Agersø og Omø, og ved sin indsættelse vakte den enorm opsigt paa grund af sine indlysende fordele: "Skjelskør" var forsynet med en salon, og hidtil havde færgefarten paa omtalte strækning været klaret af smaa aabne baade. Der var stolthed hin 14. marts i Skelskør, da byens ny dampfærge til 40.000 kroner første gang lagde til ved kajen.

Siden forrettede "Skjelskør" tro og støt sin tjeneste paa ruten mellem Omø, Agersø og Skelskør, og den har i tidens løb sejlet turen 15.000 gange - det svarer til 2½ gang rundt om jorden.

Men moderniseringens forchromede djævel stak ogsaa sit hoved frem i Skelskør. Paa øerne begyndte man at snakke om at faa noget mere "tidssvarende", og en dag slog klokken. "Skjelskør" lagde ud fra sin sædvanlige kajplads - men denne gang for at sejle til Odense, hvorfra den, hvis dette havde været en ganske almindelig historie, aldrig mere ville være vendt tilbage.

Idealisten træder ind i billedet

Produktforretninger har ikke raad til at være sentimentale. Firmaet H. I. Hansen i Odense, som købte "Skjelskør" for 10.389 kr., var ingen undtagelse fra denne regel. Skibet blev lagt op i selskab med en flok fæller, der alle skulle lide samme skæbne. Tilbage var der kun ventetiden, før en flok formummede mænd med skærebrændere ville kaste sig over skibet, som havde de været hvalflænsere, der skulle skære de mest værdifulde kødstykker ud af en hvalkrop.

Nu træder imidlertid idealisten ind i billedet. Det er sekretær i Boligministeriet, cand. jur. H. M. Spies, som i en aarrække har siddet som sekretær i skibsregistret. Her har hans arbejde været at føre protokol over alle danske skibe og deres skæbne. Og det har ikke altid været et lige sjovt arbejde. H. M. Spies saa, hvordan de ægte dampskibe efterhaanden helt forsvandt fra de danske farvande. Mange blev bygget om til diesel, mange solgtes og endnu flere huggedes op.

En radioreportage fra den sidste sejltur, som damp-isbryderen "Valdemar" foretog, gav stødet til, at hr. Spies besluttede at gøre noget for i det mindste at prøve at redde ét dampskib. De nærmere undersøgelser afslørede, at dette var noget, som skulle gøres nu eller aldrig. Der var kun tre skibe, som der kunne blive tale om: Hjuldamperen "Hjejlen", som endnu sejler i fast rutefart paa
Himmelbjergsøerne, den 52 aar gamle "Agnete", som om sommeren sejler fra Gilleleje til Mölle og Höganås og er paa 148 brt., og endelig var der "Skjelskør", som laa og ventede paa udslettelsen i Odense havn.

Hurtige overvejelser eliminerede snart "Hjejlen", som er en ferskvandsdamper, og "Agnete", som endnu ligger i en prisklasse over, hvad hr. Spies anser for gennemførligt. Men "Skjelskør" kunne og skulle reddes.

Mange store gaver

Derfor begyndte den 19. april 1963 et korstog, som nu staar lige foran de forjættende porte til succes. Paa den dato startedes Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Vete-ranskibsklub. Ved den stiftende generalforsamling fik foreningen 38 medlemmer. Pr. 1. januar i aar har den 324 medlemmer, og flere er paa vej.

Den nystiftede forening kastede sig straks med stor energi over arbejdet med at frelse "Skjelskør" for efterverdenen. Men det kostede 13.500 kr. at redde hende fra den ildspyende drage, personificeret i de graadige skærebrændere. Medlemskontingentet er 15 kr. om aaret plus 5 kr. i indmeldelsesgebyr. Ud over de penge, som er kommet ind ad denne vej, har man modtaget mange store gaver fra privatpersoner og virksomheder, enten i form af pengebeløb eller materialer til skibets istandsættelse, og i begyndelsen af juli kunne man saa endelige sige, at "Skjelskør" var frelst.

Dette var en begivenhed, som vakte opsigt i vide kredse verden over. Lige fra første færd havde man ogsaa i udlandet fulgt Veteranskibsklubbens bestræbelser paa at erhverve "Skjelskør", men man havde været ret skeptisk med hensyn til chancerne for, at det ville lykkes. Der var gjort adskillige forsøg af lignende art adskillige steder i Europa, men ingen steder havde man haft held med sig. Derfor var det en stor sejr for Veteranskibsklubben, som i øvrigt er den første af sin art i Europa, at man en dag kunne bekendtgøre, at sejren var hjemme.

Siden har interessen for klubben ikke været mindre. Klubben har adskillige medlemmer i Sverige og Norge, ja, selv fra mere sydlige lande er der kommet folk, som vil være med.

Fikses op fra yderst til inderst

Først nu, da man havde hindret "Skjelskør"s tilintetgørelse, begyndte det egentlige arbejde, som staar paa endnu: Færgen skulle "fikses op" fra inderst til yderst. Skibsbygmester C. E. Koch Jensen, Nyborg Skibsværft, havde fulgt Veteranskibsklubbens arbejde lige fra starten, og han tilbød nu at bundbehandle "Skjelskør" ganske vederlagsfrit. Færgen blev bugseret til Nyborg, hvor den ankom den 9. oktober i fjor, og kort tid efter kom den i dok. Her blev man i øvrigt glædeligt overrasket over at konstatere, at skibets bund er betydeligt bedre, end man først havde troet.

For øjeblikket ligger "Skjelskør" i Nyborg, hvor der stadig arbejdes flittigt paa at gøre den i stand, saa den er i overensstemmelse med de fordringer, som Dansk Skibstilsyn stiller. Man har bl. a. repareret dækket, udskiftet skruen og skrueakslen, sat ny spanter i kulkasserne og udbedret agterstavnen.

Dampkedlen, som nok er det vigtigste ved hele baaden, da det først og fremmest er dampfærgen "Skjelskør", man vil redde, er blevet prøvekørt og har vist sig at være i udmærket stand. Saa snart færgen er færdig paa Nyborg Skibsværft, vil den blive sejlet til København, som for fremtiden bliver dens hjemsted. Her vil medlemmerne gaa i gang med i deres fritid at male færgen, saa den kan faa det udseende, som den havde paa sin første tur i 1915.

Skal i "rutefart"

Men det er ikke meningen, at "Skjelskør" skal blive liggende i København og en gang imellem bruges til lystsejlads for Veteranskibsklubbens medlemmer. Man vil vise folk, hvordan det er at sejle med en damper, og derfor har man besluttet at indsætte skibet i "rutefart" mellem Sakskøbing og Bandholm paa Lolland. Dette sker i forbindelse med veteranjernbanen Maribo-Bandholm, og endelig arbejder man paa at sikre sig en gammel engelsk to-dækkerbus, som skal køre paa ruten Sakskøbing-Maribo og saaledes udgøre den sidste side i trekanten: Maribo-Sakskøbing-Bandholm.

Saaledes lyder eventyret om en gammel færge, der ikke lod sig overgive til glemselen. Samtidig har "Skjelskør" været med til at forene en række mennesker om at redde en del af vor kultur, og disse mennesker er allerede begyndt at rette blikket mod andre maal. Man har f. eks. indledt de første forhandlinger med Teknisk Museum angaaende "S/S Kasa", som for nogle aar siden blev bortskænket af Københavns Havnevæsen, og som museet havde overvejet at gennemskære.

Dette er endnu fremtidsmusik. Nutidige klange leveres af svejseflammerne om bord i "Skjelskør" paa Nyborg Skibsværft. Om en uge sætter skibet farten mod København som et levende bevis paa, at ofte maa et skib først gaa saa gruelig meget igennem - men et sted paa den anden side kimingen venter maaske Dansk Veteranskibsklub...

Billedtekst

Ikke den ødelæggende skærebrænder, men derimod den helsebringende svejseflamme faar nu gnisterne til at flyve om bord paa den gamle damper.

Scan af original dokument