Dramatisk tur for veterandamperen, der mistede redningsflaade under stormen - En af deltagerne blev far undervejs

Det virker næsten, som om veterandamperen "Skjelskør"  efter i lang tid at have ligget stille paa Nyborg skibsværft nu har besluttet sig til at faa det bedste ud af situationen, efter at den langt om længe paa ny har vand under kølen.

Skibet skabte natten til i gaar ængstelse flere steder, fordi det var sporløst forsvundet paa det oprørte hav. Da det endelig dukkede op var det i Stubbekøbing, hvor det blev liggende til i gaar midt paa eftermiddagen. Saa stak det atter til søs - og forsvandt.

Dramatik om bord

Der er dog ingen grund til bekymring af den grund, for lods Arthur Møller, som hele tiden har staaet paa "Skjelskør"s bro, kender skibet fra gamle dage og véd nøjagtig, hvor meget han kan byde det. Derfor klarede damperen sig ogsaa fint igennem den storm, som det havde agter ind natten til i gaar.

Men uden dramatiske begivenheder forløb rejsen dog ikke. "Skjelskør" skød en fart paa 7-8 knob, og sejladsen gik fint. Bølgerne var saa høje, at de slog helt op til øverste dæk. Her blev en tømmerflaade, som skibet medførte, revet løs og forsvandt i natten.

Der var dog ikke sket nogen større skade, fordi "Skjelskør" foruden denne flaade medfører en gummibaad og forskelligt andet redningsudstyr. Men de ni ombordværende nærede dog en vis ængstelse for, at den drivende flaade skulle blive fundet, før damperen selv kom i havn, og paa den maade skabe unødig ængstelse hos de ombordværendes paarørende.

Døgnvagt ved telefonen

Det skete dog ikke. Omkring midnat stod damperen ind i Stubbekøbing havn, som var rejsens første maal. Turens deltagere ringede straks til København, hvor veteranskibsklubbens kasserer, fru Ulla Andersen, under hele skibets færd havde siddet døgnvagt ved telefonen.

Efter at familie og venner var underrettede, fik de rejsende lejlighed til at fejre første etapes heldige gennemførsel paa Freys Hotel, og saa tørnede man ind.

Blev far undervejs

Der var en af de ombordværende, som havde særlig grund til at ringe hjem til sin familie i København. Det var maskinmester Henry Jørgensen, Novembervej 10, Herlev, som til daglig arbejder for Caltex Oil. Da han tog til Nyborg for at være med til at sejle "Skjelskør" til København, var hans hustru netop blevet indlagt paa en fødeklinik i Søborg. Ægteparrets tredje barn var paa vej.

Da Henry Jørgensen ringede hjem fra Stubbekøbing, kunne han glæde sig over i mellemtiden at være blevet far til en velskabt dreng, og der var for ham saaledes ekstra grund til at fejre dagen.

I gaar var "Skjelskør" ventet til København kl. 16, og der var i dagens anledning mødt adskillige af veteranklubbens medlemmer samt repræsentanter for pressen, radio og TV. De blev. dog skuffede, idet "Skjelskør"s afgang fra Stubbekøbing var blevet forsinket.
Skibstilsynet var skredet ind og havde forlangt, at den mistede redningsflaade blev erstattet, før damperen kunne faa lov til at fortsætte turen. En storstilet jagt paa en saadan flaade fandt sted i Stubbekøbing, og ved halvtre-tiden i gaar eftermiddag var   skibet atter sejlklart.

For at slippe ud af det snævre farvand ved indsejlingen til Stubbekøbing, før mørket faldt paa, lod Arthur Møller straks kaste los, og afsejlingen foregik saa hurtigt, at man end ikke fik lejlighed til at underrette familie og bekendte. Først, da havnefogeden i Stubbekøbing havde kontaktet fru Ulla Andersen, blev de rejsendes slægtninge samt modtagelseskomiteen klar over, at endnu en døgnvagt var indledt.

Kun transistorradio

Og denne vagt skulle vise sig at blive lige saa fyldt med dramatik som den første. "Skjelskør" 1 har som tidligere nævnt ikke radar eller redningsudstyr om bord, og dens eneste kontakt med omverdenen bestaar i en transistorradio, hvormed man kan opfange  vejrmeldinger.

Da mørket faldt paa, gik "Skjelskør" ind til Kalvehave havn, og her ligger damperen nu og hviler sig efter en præstation, som har vakt opsigt over hele landet. Først næste søndag regner Veteranskibsklubben med at sejle den det sidste stykke til København.

Faaet sin ilddaab

Lige hjemkommet fra sejladsen udtalte Veteranskibsklubbens formand, M. H. Spies i aftes til Fyns Tidende: - Man kan nu roligt sige, at "Skjelskør" har faaet sin ilddaab, og mage til sødygtigt skib skal man lede længe efter. Natten til søndag kom vi ud i saa haardt vejr, at kølskoen paa skibet skrabede mod bunden, og skibet vippede fra side til side med en hældning paa 45 grader. Alligevel klarede vi sejladsen fint. Bortset fra Storebæltsfærgen mødte vi ikke et eneste skib, som havde haft mod til at vove sig ud i stormen.

Aarsagen til den forsinkede afgang fra Stubbekøbing var ikke alene den mistede flaade, men ogsaa at skibstilsynet krævede, at en frømand undersøgte kølen, før vi fortsatte, siger M. H. Spies. Saa snart den blev erklæret fejlfri, stak vi af igen.

Den sidste etape af turen gik fuldkommen uden uheld. Vi sejlede under nøjagtig de samme betingelser som skibet gjorde i 1915: Vi havde kun kompasset og manglede baade radar og radio.

Veteranskibsklubbens formand, sekretær M. H.  Spies, ved afgangen fra Nyborg

Scan af original dokument