Mange mislykkede forsøg er gaaet i kølvandet paa Dansk Veteranskibsklubs redningsaktion for damperen "Skjelskør" - og i denne artikel fortælles om nogle af dem - men ogsaa om et, som lykkedes.

Den 31. maj 1964 blev en dag, som indskrev sig i dampskibssejladsens historie med pulsende røgskyer og skummende kølvand. Den dag blev verdens første veteranskibs-rute indviet. At det netop blev i Danmark, denne verdenspremiere fandt sted, har vi kun grund til at være stolte over - især naar man betragter alle de mislykkede forsøg, som i de senere aar er gjort for at skabe skibsruter, hvor der var lejlighed til at sejle med en ægte kulfyret damper.

Allerede gennem længere tid har mange været klare over, at det lakkede hastigt og ubønhørligt mod enden af dampskibenes æra. De sidste kulfyrede skibe blev bygget om til diesel eller blev simpelthen hugget op. Den tykke røg, der for saa kort tid siden pulsede ud af utallige skorstene blev til en tynd, graa stribe mod aftenhimlen.

Derfor skulle der gøres noget, og de første, som gik i gang hermed, var en canadisk gruppe skibsinteresserede. De købte i 1962 slæbedamperen "Master". Imidlertid kom der ikke det ud af dette køb, som mange gerne havde set, nemlig en regelmæssig rutesejlads, hvor ogsaa ikke-medlemmer kunne faa lejlighed til at prøve rigtig damp-sejlads. De canadiske ejere af "Master" beholdt slæbedamperen for sig selv og lader den kun med store mellemrum faa lov til at dyppe næsen i bølgerne - og ved disse lejligheder er det kun foreningens medlemmer, som kan komme med.

Ville redde "Skjelskør"

Aaret efter at den canadiske damper var blevet reddet fra ophugning, startedes den efterhaanden vidt berømte Dansk Veteranskibsklub paa initiativ af sekretær M. H. Spies. Denne forening havde lige fra begyndelsen et ganske bestemt maal for øje: man ville redde damperen "Skjelskør", og naar damperen var sikret, ville man give offentligheden adgang til at sejle med damperen ved at indsætte den i fast rutefart et eller andet sted.

Disse bestræbelser kronedes med overdaadigt held, og verdens første veteranskibsrute blev indviet den 31. maj i aar, samtidig med, at verdens første veteran-trekant, hvori "Skjelskør" er en af siderne, blev aabnet.

Denne indvielse vakte voldsom opsigt, ikke blot i Danmark ,men i hele verden. Og den danske bedrift blev saa meget større, som det stadig ikke er lykkedes for nogen anden veteranskibsklub paa jorden at gøre danskerne kunsten efter. Og det har dog ikke skortet paa velmente forsøg.

Engelske forsøg

I England - traditionernes land frem for noget andet - købte en forening ved navn The Paddle Streamer Preservation Society en gammel hjuldamper, den 76 brt. store "Alumchine", der var landets mindste overlevende dampskib. Imidlertid var selskabet nødt til at lade handelen gaa tilbage, da en kedelprøve gav et utilfredsstillende resultat.

I stedet koncentrerede den engelske forening sig om hjuldamperen "Medway Queen", der indstillede sejladsen som udflugtsbaad paa Themsen i september sidste aar efter at have bragt omkring to millioner rejsende op og ned ad floden. "Medway Queen" har i øvrigt lige som mange andre af de faa hjuldampere, der er tilbage i verden, haft en særdeles broget skæbne. Under slaget ved Dunkerque padlede den sig saaledes frem og tilbage over kanalen seks gange og bragte i alt 7000 engelske soldater tilbage til deres fædreland uden at blive ramt en eneste gang.

Endnu er det dog langt fra sikkert, om "Medway Queen", der er paa 316 tons, vil blive reddet, og lige saa trist ser det ud i Tyskland,  hvor man maatte opgive at redde den sidste tyske hjuldamper fra Bodensøen, "Stadt Ueberlingen". I Hamborg har professor Hävernick fra det historiske museum købt en lille dampbaad ved navn "Geheimrat Just", som imidlertid ogsaa kun bruges til gæsteture nu og da. Der er mulighed for at redde Tysklands ældste fartøj "John Penn", som er fra 1864 og til næste aar tages ud af drift. Men "John Penn" vil, hvis den bevares, blive anbragt paa søfartsmuseum i Dresden, og det var ikke ligefrem den slags, dampskibs-entusiasterne verden over havde tænkt sig.

I Svejts har man i vid udstrækning valgt at hale de gamle skibe paa land og anbringe dem paa museum. Det gælder saaledes landets ældste damper, der er fra 1848 og hedder "Rigi".

Fra Sverige er der kommet en hel del medlemmer til den danske veteranskibsklub, og formanden for klubben, M. H. Spies har gentagne gange rettet kraftige opfordringer til de svenske medlemmer om at gøre forsøg paa at redde en svensk damper. Foreløbig er det ikke blevet til mere end den store interesse, selv om Arne Sundström, Aalstensgatan 113, Bromma, i øjeblikket udfolder et stort arbejde for at redde en svensk  skærgaardsdamper.

Saa langt borte som Australien følger man med største interesse alt, hvad den danske veteranskibsklub foretager sig. Det er, som om de forskellige udenlandske klubber, hvis forehavender mislykkes, finder en vis trøst i at se, at ét sted er det i det mindste gaaet, som det skulle.

The Historical Society of South Australia har netop købt den sidste hjuldamper, som besejlede Murray-floden i Australien, damperen "Murray". Denne damper vil dog sandsynligvis heller ikke komme til at sejle, men bliver trukket paa land og udstillet.
En anden australsk damper, der formentlig kommer til at ende sine dage paa det tørre, er yachten "Lady Hopetoun", der i en alder af 62 aar stadig passer sin dont i havnen i Sydney. Hun er ikke foreløbig truet af undergang, idet hun er den eneste,
som kan besørge den mere presserende færdsel, naar daarligt vejr tvinger de moderne færger i Sidneys havn til at indstille sejladsen. Men veteranskibsklubben i Sidney holder dog skarpt øje med hende - for alle tilfældes skyld. Og imens arbejder klubben paa at rejse tilstrækkelig mange penge til at oprette et museum for maritime dampmaskiner.

Lige saa skarpt, som de udenlandske foreninger følger dansk veteranskibsklubs kometagtige karriere - foreningen har nu ét aar efter stiftelsen op imod 450 medlemmer - lige saa interesserede er de danske dampskibs-tilhængere i, hvad der foregaar i udlandet.

USA-damper reddet

Derfor kunne Dansk Veteranskibsklubs medlemmer heller ikke lade være med at græmme sig lidt over alle de kræfter, som uden resultat har været sat i sving for at redde veteranskibe andre steder i verden. Og man kunne ikke lade være med at juble, da der for kort tid siden kom en meddelelse om, at nu var det alligevel sket: Em gammel damper var blevet reddet og skulle indsættes i rutefart.

Nyheden kom fra USA, hvor tre gamle færger i november sidste aar blev udrangeret ved indvielsen af den ny Hudson River-bro, som forbinder Newburgh, N.Y., med Beacon. En kreds af dampskibsinteresserede under ledelse af en mr. Miles Rosenthal købte ved broens indvielse en af de tre gamle færger, "Orange". Den gamle færge sejlede ned ad Hudson-floden fra Newburgh til New York, hvor den i havnen fik en festlig modtagelse, da den lagde til ved Roterman's skibsværft. Det havde paa den 50 miles lange tur fra Newburgh til New York blæst saa kraftigt, at næsten alle damperens signalflag blæste af.

Dansk veteranskibsklubs medlemmer knuste en lille taare og tænkte paa de dage, da "Skjelskør" i vindstyrke 9 sejlede fra Nyborg til København. Det her med haardt vejr var tilsyneladende et godt varsel for gamle skibe, der gik ind til et nyt liv...

Naar damperen "Orange" er blevet istandsat, skal den indsættes i rutefart mellem forskellige steder i New Yorks havn og sejle i forbindelse med verdensudstillingen.

Saa langt er man verden over kommet i bestræbelserne paa at sikre eftertiden en række af de skibe, som saa talrigt flokkedes paa havene omkring aarhundredskiftet. Opmuntrende kan man ikke kalde de hidtil opnaaede resultater, men ingen af foreningerne har opgivet haabet. De ser alle mod et lille land mod nord, hvor en uanselig damper hver søndag uimponeret pløjer sig gennem bølgerne fra Sakskøbing til Bandholm. Og saa kan de ikke lade være med at smile fortrøstningsfuldt - for Dansk Veteranskibsklub og "Skjelskør" har trods al modgang bevist, at det kan alligevel godt nytte...

Øverste venste billede:
"Orange" paa værft i Amerika, inden den indsættes i rutefart i forbindelse med verdensudstillingen.

Øverste højre billede:
"Master" I Vancouver i Canada - frelst, men ikke for offentligheden.

Midterste billede:
"Alumchine" - et haab, der brast.

Nederste billede:
"Medway Queen" - krigshelt

Scan af original dokument