Atter stor week-end for "Trekant-arrangementet"

Det turistmæssige "Trekant-arrangement" mellem Veteranbane, Veteranskib og Todækker-bus kom atter i gaar ud for en belastning, der var medvirkende til, at det kneb med pladsen til de, mange turister, der var indstillet paa i fuldt maal at opleve Trekant-arrangementet.

Med veteranbanen blev der ialt befordret 750 rejsende, med veteranskibet 300 og med Todækkerbussen 340. For sidstnævnte befordringsmiddel gjaldt det, at man klokken 13,25 maatte befordre en del af de rejsende med ekstra-turistbus, idet Todækkeren til denne forbindelse langtfra kunne medtage alle.

For fremtidig at kunne opnaa en bedre fordeling, der for de rejsende dels vil gøre turen mere behagelig, skabe bedre pladsforhold og give mere udbytte at turen, henstiller turistforeningens bestyrelse nu, at tilrejsende turister i højere grad indstiller sig paa fra Maribo at benytte Todækkerbussen med afgang fra Maribo kl. 9,30 og veterantoget med afgang 15,40. Hvad angaar de bedste forbindelser fra Saxkjøbing anbefaler man afgang med skib eller Todækkerbus kl. 10,40.

Selv om pladsforholdene saaledes ogsaa var yderst knebne i gaar herskede der stort set almindelig tilfredshed med trekant-turenes forløb, og blandt deltagere noteredes et selskab helt fra Tromsø, der ønskede at prøve Trekant-arrangementet, før man efter vellykket Danmarks-tur agtede sig tilbage til Nordnorge.

pdfScan af original dokument