Når veteranskibet frem tiI startskuddet på ruten?
Lollik har lagt et enormt arbejde på skibet i vinter. 1967 bliver knald eller fald for skibet, og måske må man indstille ruten
Der er mulighed for, at veteranruten, når den starter til pinse, må undvære veteranskibet SS Skelskør i starten. Skibet skal til det årlige dokeftersyn, og alt afhænger heraf.
Det årlige dokeftersyn, som Skibstilsynet kræver, finder som sædvanlig sted hos Kok Jensen, Nyborg skibsværft, men denne har for tiden meget travlt, og det er et spørgsmål om, hvornår han kan tage skibet. Lykkedes det mod forventningerne ikke at komme til Sakskøbing til startskuddet på veteranruten går af, kan skibet ventes en at de første dage efter og i en helt ny udgave.
Der er blandt andet i vinterens løb kommet en ny skorsten på skibet, og her kan det oplyses, at det er en lollænder, nemlig maskinmester Erik Petersen, nu bosiddende i København, men som stammer fra Rødby-egnen, der har lavet dette værk. Helt alene har han valset pladerne og svejset dem sammen. Også i maskinrummet kan man spore Erik Petersens store arbejdsindsats. Maskinen er faktisk ikke til at kende igen, her er pudset og istandsat, så alt er skinnende blankt. Erik Petersen har gennem sit arbejde vundet veteranskibsklubbens bestyrelses store agtelse.
Skibet fik sidste år skænket en radio, men desværre lykkedes det ikke at få denne installeret til denne sæson. Grunden til det er simpelthen manglende kapital, idet der skal indkøbes en dynamo til 4000 kr., før radioen kan komme til at virke.
Skibets træbænke vil også være ukendelige, når man lægger til kaj i Sakskøbing havn. Tømrermester Henrik Jørgensen, Smørum Neder, har hentet alle trærippemne på skibet og ført dem hjem på sit værksted, hvor de er blevet istandsat. Det tager tyve minutter at ordne hver rippe, s’å det er et stort arbejde, tømrermesteren har lavet — men til gengæld fremtræder de også som nye nu.
Veteranskibsklubben har i København holdt generalforsamling, og efter denne stod det klart for medlemmerne, at år 1967 bliver knald eller fald for SS Skelskør. Skibstilsynet forlanger hver fjerde år en ny klassifikation at alle skibe, og for at SS Skelskør skal kunne gå igennem de krav, der stilles, skal der ske forbedringer. Man er således tvunget tid at lægge skibet i dok i et helt år, og der bliver således ingen sejlads på Sakskøbing fjord i 1967. De forbedringer, der skal gennemføres, er desuden særdeles bekostelige, og hvis ikke man kan skaffe de nødvendige penge, bliver man måske nødt til at stoppe med sejladsen. Det bliver således en særdeles spændende sæson, klubben i år går i møde på Sakskøbing Fjord og måske den sidste.
Billedtekster
Billedet øverst:
På billedet ses veteranskibet S/S »Skelskør« i Sakskøbing havn, hvor det sommeren igennem glider ind i det daglige havnebillede. Hvis der ikke skaffes penge nok, er det sidste år vi ser »Skelskør« i havnen.