TV2 Lorry har i den forløbne uge sejlet rundt til danske havne med skonnerten Bonavista af Marstal. Og skibet kom også til Frederikssund og lagde sig lige ved siden af Skjelskør.

Det sjove er, at begge skibe er bygget i 1914, men der holder ligheden så op !

BonaVista er bygget som fragtsejler af træ og Skjelskør som passager-damper af stål - 2 meget forskellige typer !

Lidt af Bonavista's historie :

Bonavista er bygget i Marstal af skibsbygmester Ludvig Johansen til brug for New Foundslandsfarten. Hendes søsterskib er 'Fulton'. Bonavista har to master og er et godt og stærkt bygget skib. Dengang var skibets reder og fører J.E. Christensen. Efter 1926 fik hun sin første motor, og i 1960 blev hun solgt, hvorefter hun skiftede navn til 'Thomas'. I 1972 kunne hun ikke længere bruges som erhvervsfartøj, og hun blev solgt til Per Thuesen, som gav hende sit gamle navn 'Bonavista' tilbage. Frem til 2000 blev skibet brugt til sejlads med lystfiskere og chartergæster mestendels på Øresund.

Derefter overtog Nationalmuseet skibet og bekostede en stor renovering af træskibet i Marstal. Søsat (igen) i 2012.

 

Bonavist & S/S Skjelskør i Frederikssund havn