Stormen Malik forårsagede ikke de store skader på den gamle damper. Men som man siger, forberedelse er det halve arbejde. Således blev der brugt en del timer lørdag på at stormsikre skibet. Overbygningen som vi altid er nervøs for, blev gennemgået for løse bolte, skruer og skader fra tidligere blæsevejr. Derudover blev der lagt ekstra fortøjninger, for damperen har ingen maskinkraft i januar måned. Derfor regner vi med at damen pænt bliver på sin plads.
Under en storm er det ret almindeligt at nogle rammer til overbygningen tager skade, eller ligefrem bliver revet af. Ved middagstid søndag den 30. januar kunne vi konstatere, at en enkel ramme over porten var knækket, samt at plastikpresenningen havde revet sig løs på et par rammer. Det er nådigt slupper, og hurtigt repareret.
Billederne herunder er fra lørdag eftermiddag (almindelig vandstand) og søndag eftermiddag, hvor molen var oversvømmet (ikke helt så høj vandstand, som varslingerne havde forudsagt). Alt vel !! og højt solskin...