15.000 til veteranen

Den hæderkronede, omend lidt derangerede veterandamper "Skjelskør" havde i går sat alle signalflag. Anledningen var, at det gode skib nu går ind til en ny og bedre tilværelse takket være mange Tuborg-kroner.
Direktør Hans Øhrstrøm, Tuborg, overrakte om bord i veteranen ved Grønlandske Handels Plads en check på 15.000 kr. fra Tuborgfondet.
Formanden for Foreningen til gamle skibes bevarelse, sekretær, cand. jur. M. H. Spies, modtog gaven som et højst kærkomment tilskud til dækning af udgifterne ved istandsættelsen af den gamle, kulfyrede damper. "Skjelskør" fik for nylig en overhaling til 18.000 kr. i Nyborg, så resten af arbejdet om bord kan udføres af medlemmerne.
Skjelskør" skal den 30. maj indsættes på "veteranskibsruten" Saxkjøbing-Bandholm i forbindelse med veteranbanen Maribo-Bandholm.

Billedtekst
"Skibsveteranerne"s formand, sekretær Spies (til venstre) modtager checken fra Tuborgfondet af direktør Hans Øhrstrøm

 pdfScan af orginal dokument