Lollands festlige turistattraktion indviet
Under store festligheder i Sakskøbing, Bandholm og Maribo inviedes i går det ny turist-trekants-arrangement, der for fremtiden vil være en af de største attraktioner på Lolland-Falster.
Turisterne vil kunne sejle med det gamle veterandampskib S/S Skjelskør fra Sakskøbing til Bandholm, tage fra Bandholm til Maribo med Dansk Jernbane Klubs veterantog og køre fra Maribo til Sakskøbing med Maribo Turistforenings nyerhvervelse, en to-dækker London-bus. - S/S Skjelskør, der er den første veterankystdamper i verden, er 49 år gammel.
I indvielseshøjtideligheden deltog turistfolk fra Sjælland og Lolland-Falster foruden baron Raben-Levetzau, der i sin Rolls Royce fra 1927 kom kørende til Sakskøbing Havn fra Ålholm Slot ved Nysted, hvor baronen snart åbner sit veteranbil-museum. - Maribo Borgervæbning og FDF-orkestret fra Nakskov spillede i de tre byer.
Billedtekst
Fra indvielsen ses her t. v. baronen i sin Rolls-Royce, t. h. "Skjelskør" på vej til Bandholm, og herunder det dejlige veterantog under festlige flag.