Den 49-aarige "Skjelskør" var nær gaaet paa grund

Maatte gaa syd om Sjælland paa grund af storm - Mistede redningsflaade - Besætningsmedlem blev far undervejs

Fra vor udsendte (søsyge) medarbejder.

Det var et historisk øjeblik, da veteranskibet S/S "Skjelskør" lørdag middag stod ud fra Nyborg havn paa sin anden jomfrurejse. Paa grund af meldinger om haardt vejr sejlede man ikke som oprindelig planlagt nord om Sjælland til København. Man foretrak turen sydover, via Stubbekøbing. Skjelskørs hidtil længste rejse forløb ikke uden dramatik. Allerede efter en times sejlads standsede maskinen, men det lykkedes at udbedre skaden. Ved 22-tiden lørdag nat tog den 49-aarige damper grunden ved Dyrefod Flak i nærheden af Masnedø. Skibet forblev flot, og efter godt 12 timers haard sejlads naaede man Stubbekøbing, hvorfra skibet fortsatte til Kalvehave søndag eftermiddag. Planerne om at naa København i weekenden blev opgivet, idet man ikke turde sejle langs Sjælland i mørke. - Da besætningen sejler med Skjelskør i fritiden, kan damperen ikke fortsætte førend næste lørdag-søndag.

Det var et stolt øjeblik, da S/S Skjelskør forlod Nyborg havn med alle signalflagene oppe. Gladest af alle ombordværende var skipper A. Møller, Skelskør, der havde savnet sit gode skib i de forløbne to aar. Den 75 hestes store dampmaskine dunkede stødt i bunden af skibet, og alt tegnede godt.

De forbipasserende færger hilstes med fløjt fra dampfløjten, der efter de mange aar var blevet lidt hæs.

Stormen

Da vi var kommet ud i Storebælt, læede Fyn ikke mere, og vi fik for alvor kærligheden at føle. Skjelskør huggede ret kraftigt i søerne, der blev pisket op af en vind, hvis styrke laa paa 9 eller 10 paa hele turen.
Damperen - en af de faa der er tilbage i Danmark - klarede dog den haarde sø fint. Møller regnede med, at naaede man først Omøsund, ville man komme i læ under resten af turen gennem Smaalandshavet.

Efter en times sejlads satte den ellers saa stabile dampmaskine ud. Der var gaaet en pakning til føderøret (det rør, der forsyner
kedelen med vand). Den 60-aarige maskinmester P. Bandholm fik dog sammen med sine hjælpere, K. Hansen og H. Jørgensen, udbedret skaden. - Kort efter kunne man fortsætte sejladsen. - Donkeypumpen satte ogsaa ud, saa man maatte fylde havvand paa kedelen under hele tures.

Redningsflaade  overbord

Ved Skjelskørs ankomst til Omøsund var der ikke læ under land. som man havde haabet, idet vinden var i nordvest og derfor blæste gennem sundet ind i Smaalandshavet. - I stedet for at aftage, tiltog vinden, og skibet krængede undertiden 30 grader. Herved rev en af træ-redningsflaaderne paa fordækket sig løs og gik overbord.

Langsomt zig-zaggede skibet sig vej gennem Smaalandshavet, idet skipperen helst ville holde sig nær land i vindsiden, for et man, hvis man skulle støde paa grund, kunne drive fri igen.

To haarde bump

Da klokken var henad 22, havde vi naaet Masnedsund, og den første etape paa turen til København skulle være overstaaet.
Pludselig lød der et kraftigt bump, der fik det til at dirre i skibet. Alle gik straks paa dækket, hvorefter endnu et bump lød. Omgaende stoppedes maskinen, men Skjelskør drev stadig. Vi var altsaa ikke gaaet paa grund, men havde blot ramt Dyrefod Flak, da skibet laa i en bølgedal. - Kort efter beordrede Arthur Møller "halv kraft frem", og damperen fik atter vendt stævnen i den rigtige retning. Da der ikke skete mere, sattes "fuld kraft frem".

Møller forklarede, at han havde holdt sig saa nær land som muligt
- Det undrede mig, sagde han, at vi ikke kunne se Orehoved Fyr. Men det havde altsaa været skjult bag skoven.

Herefter gik turen til Stubbekøbing uden besvær, for saa vidt den haarde sø tillod det.

Efter ankomsten til Stubbekøbing havn ved midnatstid indrømmede Møller, at det havde været en haard tur, ikke mindst naar man tog i betragtning, at skibet ikke havde sejlet i to aar.

I Stubbekøbing fik maskinist H. Jørgensen at vide, at hans kone havde født ham en søn sent Lørdag aften

Historie-boks

S/S Skjelskørs historie

I 1915 blev S/S Skjelskør sendt fra Svendborg Skibsværft til Skelskør, hvor det indsattes i rutefart mellem Skolskør-Agersø-Omø. Her sejlede det indtil 1962, i 22 aar ført af lods A. Møller. - I 1962 sejlede skibet ud paa sin sidste rejse - troede man - der gik til H. I Hansens skibsophugning ved Odense. Hor fandt Dansk Veteranskibsklub damperen, en af do sidste i Danmark, og man købte skibet for 13,500 kr. - Efter et dokeftersyn i Nyborg, var hensigten at sejle fra Nyborg til København, hvor skibet saa skulle gøres i stand til sommeren, da det skal indsættes paa ruten Bandholm-Saxkjøbing.

De ombordværende paa den historiske tur var: Skipperen lods A. Møller, Skelskør, styrmand, kommunelærer B. Rambov, der har skibsførereksamen, maskinmester P. Bandholm, København, der 1 10 aar har sejlet med dampskibe paa Island. I maskinen var iøvrigt servicemand H. Jørgensen, der i flere aar har sejlet og varmemester K. Hansen. Desuden var foreningens formand cand. jur. M. H. Spies og sekretæren O. Hembo om bord.

Billedtekst

Frømænd fra Falck-Zonen i Nakskov var søndag eftermiddag i Stubbekøbing for at undersøge bunden paa S/S Skjelskør. Kølen var skrabet ganske lidt, og der sad aftryk af ler paa den.

pdfScan af original dokument