DET er ikke en krigsveteran, der er tale om, men bare en lille gammel damper, der i halvhundrede aar havde færdedes i al slags vejr mellem "fastlandet" og to smaa, vindomsuste øer i Store Bælt. - To smaa prikker paa kortet, men en verden for sig, og i den verden var den gamle damper et nødvendigt led, til den ikke kunne mere og blev dømt til ophugning.

Men saa skete det, at nogle syntes, den gamle damper, som er en af de faa rigtige dampskibe - med cylindermaskine og stor sort røghale efter sig, naar der fyredes under kedlen - at den altsaa var altfor god til at kassere. "Veterankøbsklubben" rørte paa sig, Og det vidunderlige skete, at S/S Skjelskør blev købt tilbage fra ophugningsbeddingen og gjort foreløbig istand.... og det er en hel lang og meget opmuntrende historie, hvordan det skete, hvor pengene kom fra o.s.v.; der sker da ogsaa glædelige ting endnu her i verden!

Og en solskinssøndag kom den gamle skibsveteran nok saa frisk dampende til København, hvor Den kgl. grønlandske Handel har givet det gratis kajplads indtil videre, og hvor det strømmede ind med gaver til det flittige, gamle skib, der nok kan arbejde en tid endnu og fortælle om dansk skibsbygning og om trofast sømandsskab aar ud og aar ind, tit under vanskelige forhold.

- Blandt de mange, der stod paa Langeliniekajen for at se skibsveteranens muntre hjemkomst fra død og undergang, var der en dame, der som lille pige tit har sejlet med "Skjelskør" ud til sommerparadiset og barndomsparadiset paa Storebælt-øen. Dengang syntes hun, at det var et vældigt stort skib... saa langt der var ned til vandet, naar man stod paa det øverste dæk!

Og en dag tog blæsten hendes nye straahat udenbords, og hun ville have kaptajnen til at standse og vende skibet for at fiske hatten op. Men han maatte paa sit norsk trøste hende, saa hun tørrede sine taarer... og bag det hele syn af den lille damper, der lod dampfløjten lyde i havnen ved København og manøvrerede, nok saa smukt, var det, som om den norske kaptajn igen stod der ved rattet og fortalte om sejlads paa de syv have, rundt Kap Horn, ud til tropeøer med negre og alt det, som han oplevede i de unge aar, førend han kom til at føre S/S Skjelskør, og ogsaa dér fik brug for mod og udholdenhed, naar det stormede, eller naar taagen lukkede sig om alt, eller naar isen var som i et grønlandsk farvand. Støt og rolig førte kaptajnen sit skib ud til øerne, saavidt som det blot var muligt. Og nede i maskinrummet var der lunt og godt, og der var lejlighed til en god passiar med "mester"... men helst stod man øverst oppe og oplevede det skønne land og hav til hver en aarstid. Dér var der ogsaa friskere end nede i den snævre, lille kahyt med de maaske søsyge passagerer, eller paa fordækket med kreaturerne.

- Nu vendte saa den gamle damper tilbage til livet, og pengene til at gøre den helt igennem fint i stand, skal nok komme, for "Veteranskibsklubben" ledes energisk og under en aabenbart lykkelig stjerne. Og det er altid glædeligt, naar noget, der var lagt tilside som ubrugeligt, fik lov til at leve videre. Men mest fortæller et gammelt skib til dem, der har kendt det i dets unge dage - for det er med skibe ligesom med mennesker: fælles oplevelser i lyse og mørke dage knytter de stærkeste hjertebaand.

-Vandringsmanden.

Scan af original dokument