Dansk Veteranskibsklub holdt i aftes generalforsamling i København, hvor formanden, sekretær M. H. Spies, oplyste, at siden foreningen for et aar siden blev stiftet med 38 medlemmer, var medlemstallet nu tidoblet.

Formanden omtalte udførligt foreningens skib "Skjelskør", som man erhvervede af ophugningsfirmaet H. I. Hansen i Odense, og som medlemmerne nu er i fuld gang med at restaurere. Det er lykkedes at finde frem til en sejlplan, saa det bliver muligt at foretage rundture mellem Sakskøbing og Bandholm hver søndag.

Indvielsen af ruten vil finde sted samtidig med, sommerkøreplanen tages i brug.

Veteran-trekant

En gammel engelsk dobbeltdækker-bus er naaet frem til den klub, som vil etablere "Veterantrekanten" paa Lolland.

Den ene side af trekanten - veteran-jernbanen fra Maribo til Bandholm - har allerede været i drift siden 1962, og den har i den forløbne tid været en turistattraktion. Med den engelske dobbeltdækker er side 2 nu hjemme, idet bussen skal sættes ind mellem Sakskøbing og Maribo.

Herefter mangler man kun den tredje side, nemlig strækningen fra Bandholm havn til Sakskøbing, hvor man vil indsætte den gamle færge "Skjælskør", der er bygget i 1915 i Svendborg. Den ligger for tiden ved Grønlandske Handels kaj i København, hvor medlemmer af klubben har travlt med at banke rust af og fikse op med maling o. s. v.

Det er tanken, at damperen skal sættes ind den 30. maj, hvorefter hele veteran-trekanten er klar, saa turisterne her kan faa en fornøjelig tur med jernbane, skib og bus. Man regner med, at trekanten ikke blot vil trække danske turister til, men ogsaa mange udenlandske. Til den tekniske oplevelse ved en rundtur med de gamle befordringsmidler kommer, at det landskab, man kører eller sejler igennem, er meget smukt. Endvidere passerer man den kendte herregaardspark "Knuthenborg Park", som i mange aar har haft stor turist-søgning.

Scan af original dokument 1-2

Scan af original dokument 2-2

Dramatisk tur for veterandamperen, der mistede redningsflaade under stormen - En af deltagerne blev far undervejs

Det virker næsten, som om veterandamperen "Skjelskør"  efter i lang tid at have ligget stille paa Nyborg skibsværft nu har besluttet sig til at faa det bedste ud af situationen, efter at den langt om længe paa ny har vand under kølen.

Skibet skabte natten til i gaar ængstelse flere steder, fordi det var sporløst forsvundet paa det oprørte hav. Da det endelig dukkede op var det i Stubbekøbing, hvor det blev liggende til i gaar midt paa eftermiddagen. Saa stak det atter til søs - og forsvandt.

Dramatik om bord

Der er dog ingen grund til bekymring af den grund, for lods Arthur Møller, som hele tiden har staaet paa "Skjelskør"s bro, kender skibet fra gamle dage og véd nøjagtig, hvor meget han kan byde det. Derfor klarede damperen sig ogsaa fint igennem den storm, som det havde agter ind natten til i gaar.

Men uden dramatiske begivenheder forløb rejsen dog ikke. "Skjelskør" skød en fart paa 7-8 knob, og sejladsen gik fint. Bølgerne var saa høje, at de slog helt op til øverste dæk. Her blev en tømmerflaade, som skibet medførte, revet løs og forsvandt i natten.

Der var dog ikke sket nogen større skade, fordi "Skjelskør" foruden denne flaade medfører en gummibaad og forskelligt andet redningsudstyr. Men de ni ombordværende nærede dog en vis ængstelse for, at den drivende flaade skulle blive fundet, før damperen selv kom i havn, og paa den maade skabe unødig ængstelse hos de ombordværendes paarørende.

Døgnvagt ved telefonen

Det skete dog ikke. Omkring midnat stod damperen ind i Stubbekøbing havn, som var rejsens første maal. Turens deltagere ringede straks til København, hvor veteranskibsklubbens kasserer, fru Ulla Andersen, under hele skibets færd havde siddet døgnvagt ved telefonen.

Efter at familie og venner var underrettede, fik de rejsende lejlighed til at fejre første etapes heldige gennemførsel paa Freys Hotel, og saa tørnede man ind.

Blev far undervejs

Der var en af de ombordværende, som havde særlig grund til at ringe hjem til sin familie i København. Det var maskinmester Henry Jørgensen, Novembervej 10, Herlev, som til daglig arbejder for Caltex Oil. Da han tog til Nyborg for at være med til at sejle "Skjelskør" til København, var hans hustru netop blevet indlagt paa en fødeklinik i Søborg. Ægteparrets tredje barn var paa vej.

Da Henry Jørgensen ringede hjem fra Stubbekøbing, kunne han glæde sig over i mellemtiden at være blevet far til en velskabt dreng, og der var for ham saaledes ekstra grund til at fejre dagen.

I gaar var "Skjelskør" ventet til København kl. 16, og der var i dagens anledning mødt adskillige af veteranklubbens medlemmer samt repræsentanter for pressen, radio og TV. De blev. dog skuffede, idet "Skjelskør"s afgang fra Stubbekøbing var blevet forsinket.
Skibstilsynet var skredet ind og havde forlangt, at den mistede redningsflaade blev erstattet, før damperen kunne faa lov til at fortsætte turen. En storstilet jagt paa en saadan flaade fandt sted i Stubbekøbing, og ved halvtre-tiden i gaar eftermiddag var   skibet atter sejlklart.

For at slippe ud af det snævre farvand ved indsejlingen til Stubbekøbing, før mørket faldt paa, lod Arthur Møller straks kaste los, og afsejlingen foregik saa hurtigt, at man end ikke fik lejlighed til at underrette familie og bekendte. Først, da havnefogeden i Stubbekøbing havde kontaktet fru Ulla Andersen, blev de rejsendes slægtninge samt modtagelseskomiteen klar over, at endnu en døgnvagt var indledt.

Kun transistorradio

Og denne vagt skulle vise sig at blive lige saa fyldt med dramatik som den første. "Skjelskør" 1 har som tidligere nævnt ikke radar eller redningsudstyr om bord, og dens eneste kontakt med omverdenen bestaar i en transistorradio, hvormed man kan opfange  vejrmeldinger.

Da mørket faldt paa, gik "Skjelskør" ind til Kalvehave havn, og her ligger damperen nu og hviler sig efter en præstation, som har vakt opsigt over hele landet. Først næste søndag regner Veteranskibsklubben med at sejle den det sidste stykke til København.

Faaet sin ilddaab

Lige hjemkommet fra sejladsen udtalte Veteranskibsklubbens formand, M. H. Spies i aftes til Fyns Tidende: - Man kan nu roligt sige, at "Skjelskør" har faaet sin ilddaab, og mage til sødygtigt skib skal man lede længe efter. Natten til søndag kom vi ud i saa haardt vejr, at kølskoen paa skibet skrabede mod bunden, og skibet vippede fra side til side med en hældning paa 45 grader. Alligevel klarede vi sejladsen fint. Bortset fra Storebæltsfærgen mødte vi ikke et eneste skib, som havde haft mod til at vove sig ud i stormen.

Aarsagen til den forsinkede afgang fra Stubbekøbing var ikke alene den mistede flaade, men ogsaa at skibstilsynet krævede, at en frømand undersøgte kølen, før vi fortsatte, siger M. H. Spies. Saa snart den blev erklæret fejlfri, stak vi af igen.

Den sidste etape af turen gik fuldkommen uden uheld. Vi sejlede under nøjagtig de samme betingelser som skibet gjorde i 1915: Vi havde kun kompasset og manglede baade radar og radio.

Veteranskibsklubbens formand, sekretær M. H.  Spies, ved afgangen fra Nyborg

Scan af original dokument

Veteranskibskluhbens gamle damper sejlede i gaar fra Nyborg til sin ny hjemhavn, København

DER var godt med vestenvind i gaar, da den gamle damper "Skjelskør" stævnede ud fra Nyborg. Men det var tydeligt, at skibet ikke var alt for ked af dette forhold.

Skibet har lods Arthur Møller paa broen, og det sejler til København i to etaper. I løbet af i nat passerede man gennem Smaalandshavet. I dag er det hensigten at fortsætte til København. Her venter medlemmerne af Dansk Veteranskibsklub utaalmodigt med friske pensler og fyldte malerbøtter. For nu skal "Skjelskør" fikses op, saa damperen igen kommer til at ligne et rigtigt skiv!

Samtidig foregaar der paa Lolland bestræbelser, som har direkte tilknytning til "Skjelskør"s videre skæbne. Maribo Turistforening udfolder for øjeblikket vældige anstrengelser for at skaffe en original engelsk to-etagers bus.

Denne skal indsættes i fast rutefart mellem Sakskøbing og Maribo og saaledes sammen med "Skjelskør", der skal sejle mellem Sakskøbing og Bandholm, og et veterantog mellem Maribo og Bandholm danne en "veterantrekant", som til sommer skal være i funktion hver søndag.

Bussen kommer fra "et sted i Sydengland", hvor den i øjeblikket passer sin daglige dont - og i øvrigt er en lokal turistattraktion.

Man har fra turistforeningens side ønsket at holde bussens hjemsted hemmeligt, fordi man ikke ønsker, at andre skal stjæle "guldægget" fra Maribo, og det er da i øvrigt endnu ikke helt afgjort,  at det bliver lige netop den, man erhverver.

Dels har den høje bus skabt visse betænkeligheder med hensyn til de ledninger, som gaar over vejen paa den lollandske rute, dels skal en repræsentant fra turistforeningen først til England for at sikre sig, at bussen er i forsvarlig stand.

Verdensattraktion

Veteran-trekanten bliver intet mindre end en verdensattraktion, idet der intet andet sted findes en lignende veteran-kombination med skib, tog og bus.

Foreløbig kan man i Maribo kun krydse tommelfingre og haabe paa, at dette trumf-es i turismens internationale hasard-spil kommer hjem. Men man sidder ikke stille, mens man venter.

Allerede paa lørdag samles i Maribo repræsentanter for veteranskibklubben, veteranjernbanen og Maribo Turistforening for at lægge en køreplan for "trekanten", som forhaabentlig kan startes 1. maj i aar.

Dampfærgen "Skjelskør" har i Nyborg værfts flydedok faaet et grundigt eftersyn, og til alt held fandt de strenge skibstilsynsfolk ikke større mangler ved det gamle skib.

Det var, som om hun selv ønskede at leve, siger medlemmerne i veteranskibsklubben, og baggrunden for denne udtalelse er, at man om bord paa "Skjelskør" fandt en reserveskrue, som man netop havde behov for, da det opdagedes, at der manglede et skrueblad, og at skruen maatte udskiftes.

Desuden var skrueakslen ogsaa meget tæret af rust, men her kom hjælpen fra "Skjelskør"s fødeby, Svendborg, hvor man paa skibsværftet havde deponeret en halvfærdig skrueaksel, der var anvendelig.

Det, man havde været mest urolig for, og for hvilket der var taget forbehold ved købet, var frostskader paa skibets kedel og i rørsystemet, men hvad dette angik, viste dét sig, at "Skjelskør" ikke havde givet efter, men vist viljen til fortsat at leve.

"Skjelskør"s rejse til København foregaar i to tempi, fordi skibet hverken er i besiddelse af radar eller radioudstyr.

Sidst set ved Omø

Endnu sent i aftes herskede der megen uklarhed med hensyn til, hvorledes veterandamperen havde klaret sig i det ugunstige vejr. Oprindelig var det meningen, at man ville gaa ind i Stubbekøbing for at overnatte, men denne plan er utvivlsomt ændret. "Skjelskør" sejlede med 7-8 knob og blev sidst paa eftermiddagen observeret ca. en sømil fra Omø. Det var fra fyret, man saa den gamle damper.

Havnefogeden i Vordingborg var i aftes indstillet paa, at "Skjelskør" skulle anløbe, og han var flere gange i forbindelse med kolleger ved Masnedsund og i Skelskør, men ingen havde set noget til veterandamperen. Man var af den opfattelse, at "Skjelskør" maaske havde søgt læ i Omøsund, men damperen har paa sin vej haft adskillige muligheder for at komme i havn, saa hvad der er truffet bestemmelse om undervejs vil først kunne afklares i løbet af i dag.

Hustruerne vaager

Som nævnt føres "Skjelskør" af lods Arthur Møller, der er fra Skelskør, og han er velkendt med saavel damperen som det farvand, man sejler i.

"Skjelskør" forlod Nyborg med en lille forsinkelse først paa eftermiddagen i gaar, og Skibstilsynet stillede meget strenge krav, før man gik med til, at den gamle damper gik ud paa "de vilde vover".

Flere af Veteranskibsklubbens medlemmer er med ombord paa "Skjelskør" under rejsen til København, og deres hjemmeværende hustruer var naturligvis i aftes spændt paa, hvorledes sejladsen ville forløbe. Der næredes ikke ængstelse for de ombordværende, idet mulighederne for at søge havn var særdeles gode, og man var overbevist om, at det kun var en forbigaaende hindring i form af daarligt vejr eller et maskinuheld, som havde forsinket skibet.

Venstre billede:

"Skjelskør" staar Nyborg havn ud.

Højre billede:

Skipperen paa "Skjelskør", lods Arthur Møller.

Scan af original dokument

Først gaar man saa gruelig meget igennem, men alt kan vendes til det bedste - ogsaa for "en gammel dame", som odenseanske skærebrændere havde udset sig til offer

Hun kom til Nyborg en sen efteraarsdag. I ly af mørket krøb hun ind i havnen og lagde sig forsigtigt til rette ved kajen. Da folk næste morgen saa hende ligge dér, var der ingen, som, spekulerede nærmere over det: - Naa, bare endnu et gammelt skiv ... Gik man om bord i hende, fornemmede man overalt den uhyggelige gravkammeragtige atmosfære, som kun findes i gamle huse og forladte skibe. Man saa knokkelmanden sidde oppe paa den høje skorsten og hoverende svinge med en skærebrænder.

Andre løftede øjenbrynene

Men "Skjelskør" var og er mer end "bare et gammelt skiv", som er dødsdømt. Hun er i dag et levende bevis for, at idealisme og begejstring for en sag virkelig kan føre til resultater - resultater, som har faaet skibskredse i den øvrige del af verden til at løfte øjenbrynene i forundring.

"Skjelskør" er en af de sidste "rigtige" dampbaade, som endnu findes herhjemme, og dens skæbne er som klippet ud af en eventyrsamling: Først gaar man saa gruelig meget igennem...

For "Skjelskør"s vedkommende begyndte tilværelsen i aaret 1915 paa Ring Andersens Staalskibsværft i Svendborg. Damperen var bygget til færgefart mellem byen Skelskør og Agersø og Omø, og ved sin indsættelse vakte den enorm opsigt paa grund af sine indlysende fordele: "Skjelskør" var forsynet med en salon, og hidtil havde færgefarten paa omtalte strækning været klaret af smaa aabne baade. Der var stolthed hin 14. marts i Skelskør, da byens ny dampfærge til 40.000 kroner første gang lagde til ved kajen.

Siden forrettede "Skjelskør" tro og støt sin tjeneste paa ruten mellem Omø, Agersø og Skelskør, og den har i tidens løb sejlet turen 15.000 gange - det svarer til 2½ gang rundt om jorden.

Men moderniseringens forchromede djævel stak ogsaa sit hoved frem i Skelskør. Paa øerne begyndte man at snakke om at faa noget mere "tidssvarende", og en dag slog klokken. "Skjelskør" lagde ud fra sin sædvanlige kajplads - men denne gang for at sejle til Odense, hvorfra den, hvis dette havde været en ganske almindelig historie, aldrig mere ville være vendt tilbage.

Idealisten træder ind i billedet

Produktforretninger har ikke raad til at være sentimentale. Firmaet H. I. Hansen i Odense, som købte "Skjelskør" for 10.389 kr., var ingen undtagelse fra denne regel. Skibet blev lagt op i selskab med en flok fæller, der alle skulle lide samme skæbne. Tilbage var der kun ventetiden, før en flok formummede mænd med skærebrændere ville kaste sig over skibet, som havde de været hvalflænsere, der skulle skære de mest værdifulde kødstykker ud af en hvalkrop.

Nu træder imidlertid idealisten ind i billedet. Det er sekretær i Boligministeriet, cand. jur. H. M. Spies, som i en aarrække har siddet som sekretær i skibsregistret. Her har hans arbejde været at føre protokol over alle danske skibe og deres skæbne. Og det har ikke altid været et lige sjovt arbejde. H. M. Spies saa, hvordan de ægte dampskibe efterhaanden helt forsvandt fra de danske farvande. Mange blev bygget om til diesel, mange solgtes og endnu flere huggedes op.

En radioreportage fra den sidste sejltur, som damp-isbryderen "Valdemar" foretog, gav stødet til, at hr. Spies besluttede at gøre noget for i det mindste at prøve at redde ét dampskib. De nærmere undersøgelser afslørede, at dette var noget, som skulle gøres nu eller aldrig. Der var kun tre skibe, som der kunne blive tale om: Hjuldamperen "Hjejlen", som endnu sejler i fast rutefart paa
Himmelbjergsøerne, den 52 aar gamle "Agnete", som om sommeren sejler fra Gilleleje til Mölle og Höganås og er paa 148 brt., og endelig var der "Skjelskør", som laa og ventede paa udslettelsen i Odense havn.

Hurtige overvejelser eliminerede snart "Hjejlen", som er en ferskvandsdamper, og "Agnete", som endnu ligger i en prisklasse over, hvad hr. Spies anser for gennemførligt. Men "Skjelskør" kunne og skulle reddes.

Mange store gaver

Derfor begyndte den 19. april 1963 et korstog, som nu staar lige foran de forjættende porte til succes. Paa den dato startedes Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse, Dansk Vete-ranskibsklub. Ved den stiftende generalforsamling fik foreningen 38 medlemmer. Pr. 1. januar i aar har den 324 medlemmer, og flere er paa vej.

Den nystiftede forening kastede sig straks med stor energi over arbejdet med at frelse "Skjelskør" for efterverdenen. Men det kostede 13.500 kr. at redde hende fra den ildspyende drage, personificeret i de graadige skærebrændere. Medlemskontingentet er 15 kr. om aaret plus 5 kr. i indmeldelsesgebyr. Ud over de penge, som er kommet ind ad denne vej, har man modtaget mange store gaver fra privatpersoner og virksomheder, enten i form af pengebeløb eller materialer til skibets istandsættelse, og i begyndelsen af juli kunne man saa endelige sige, at "Skjelskør" var frelst.

Dette var en begivenhed, som vakte opsigt i vide kredse verden over. Lige fra første færd havde man ogsaa i udlandet fulgt Veteranskibsklubbens bestræbelser paa at erhverve "Skjelskør", men man havde været ret skeptisk med hensyn til chancerne for, at det ville lykkes. Der var gjort adskillige forsøg af lignende art adskillige steder i Europa, men ingen steder havde man haft held med sig. Derfor var det en stor sejr for Veteranskibsklubben, som i øvrigt er den første af sin art i Europa, at man en dag kunne bekendtgøre, at sejren var hjemme.

Siden har interessen for klubben ikke været mindre. Klubben har adskillige medlemmer i Sverige og Norge, ja, selv fra mere sydlige lande er der kommet folk, som vil være med.

Fikses op fra yderst til inderst

Først nu, da man havde hindret "Skjelskør"s tilintetgørelse, begyndte det egentlige arbejde, som staar paa endnu: Færgen skulle "fikses op" fra inderst til yderst. Skibsbygmester C. E. Koch Jensen, Nyborg Skibsværft, havde fulgt Veteranskibsklubbens arbejde lige fra starten, og han tilbød nu at bundbehandle "Skjelskør" ganske vederlagsfrit. Færgen blev bugseret til Nyborg, hvor den ankom den 9. oktober i fjor, og kort tid efter kom den i dok. Her blev man i øvrigt glædeligt overrasket over at konstatere, at skibets bund er betydeligt bedre, end man først havde troet.

For øjeblikket ligger "Skjelskør" i Nyborg, hvor der stadig arbejdes flittigt paa at gøre den i stand, saa den er i overensstemmelse med de fordringer, som Dansk Skibstilsyn stiller. Man har bl. a. repareret dækket, udskiftet skruen og skrueakslen, sat ny spanter i kulkasserne og udbedret agterstavnen.

Dampkedlen, som nok er det vigtigste ved hele baaden, da det først og fremmest er dampfærgen "Skjelskør", man vil redde, er blevet prøvekørt og har vist sig at være i udmærket stand. Saa snart færgen er færdig paa Nyborg Skibsværft, vil den blive sejlet til København, som for fremtiden bliver dens hjemsted. Her vil medlemmerne gaa i gang med i deres fritid at male færgen, saa den kan faa det udseende, som den havde paa sin første tur i 1915.

Skal i "rutefart"

Men det er ikke meningen, at "Skjelskør" skal blive liggende i København og en gang imellem bruges til lystsejlads for Veteranskibsklubbens medlemmer. Man vil vise folk, hvordan det er at sejle med en damper, og derfor har man besluttet at indsætte skibet i "rutefart" mellem Sakskøbing og Bandholm paa Lolland. Dette sker i forbindelse med veteranjernbanen Maribo-Bandholm, og endelig arbejder man paa at sikre sig en gammel engelsk to-dækkerbus, som skal køre paa ruten Sakskøbing-Maribo og saaledes udgøre den sidste side i trekanten: Maribo-Sakskøbing-Bandholm.

Saaledes lyder eventyret om en gammel færge, der ikke lod sig overgive til glemselen. Samtidig har "Skjelskør" været med til at forene en række mennesker om at redde en del af vor kultur, og disse mennesker er allerede begyndt at rette blikket mod andre maal. Man har f. eks. indledt de første forhandlinger med Teknisk Museum angaaende "S/S Kasa", som for nogle aar siden blev bortskænket af Københavns Havnevæsen, og som museet havde overvejet at gennemskære.

Dette er endnu fremtidsmusik. Nutidige klange leveres af svejseflammerne om bord i "Skjelskør" paa Nyborg Skibsværft. Om en uge sætter skibet farten mod København som et levende bevis paa, at ofte maa et skib først gaa saa gruelig meget igennem - men et sted paa den anden side kimingen venter maaske Dansk Veteranskibsklub...

Billedtekst

Ikke den ødelæggende skærebrænder, men derimod den helsebringende svejseflamme faar nu gnisterne til at flyve om bord paa den gamle damper.

Scan af original dokument