Så er sæsonen desværre slut for i år. Sidste charterture sejlede vi i går søndag den 3 september.
Stor tak til alle vores gæster, både på charterture og vores onsdag aftenture.
De fleste onsdage var med flot solnedgang . Vi håber I vil sejle med os igen til næste sommer.
Også tak til de frivillige besætningsmedlemmer, både oppe og nede som har givet et nap med for at turerne kunne sejles. Men ikke mindst tak til vores skippere fra nær og fjern, som har hjulpet os i år.
Næste tur går til Gilleleje, hvor skibet er på bedding i uge 38 og 39, kig gerne forbi hvis I vil se "jeres" damper stå på land. Arbejdet er således ikke forbi, nu er der masser af opgaver der skal udføres, så vi kan blive klar til foråret 2024.372836680 703414045153393 3647846488548690849 n

Foråret er kommet og skærtorsdag kom vinteroverbygningen af S/S Skjelskør, så damperen igen kan komme til sin ret.

Aktivitetsniveauet er stadig højt.

  • Foruden vand på kedlen, blev de kul som blev hentet op af kul kasserne i efteråret, flyttet tilbage igen. Forhåbentlig kan de snart blive til damp.
  • Nye hylder er blevet installeret i lastrummet, de tidligere hylder måtte nedtages i forbindelse med installationen af den nye spildevandstank.
  • Dørken i lastrummet er ligeledes blevet bygget om/til – igen på grund af installation af den nye spildevandstank
  • Skibets elektronisk er blevet efterset efter vinteren.

Og der er stadig en del række opgaver der venter således går lørdag den 15/4 sandsynligvis med installation af redningsflåder, eftersyn af redningsveste samt brandudstyr. Derefter skal maskineri

også røres inden alt for længe.

 

IMG 6160 size

 

Hvert 5 år skal tankene synes på S/S Skjelskør. Synet findes sted medio marts, umiddelbart før radiosyn samt det vigtige udrustningssyn i maj.

På damperen findes:

• 2 friskvands tanke i lastrummet
• 1 spildevandstank også i lastrummet.
• 1 vandtank i agterpeaken til kedelvand

Samt to kulkasser i styr og bagbords side.

For 5 år siden, ved sidste syn, fik den hidtidige spildevandstanken udstedt sit sidste certifikat. Grundet tankens konstruktion, var der ikke muligt at inspicere tanken på den anden side af skvulpe pladen. En ny tank er på vej, nu med mandehuller på begge sider af skvulpe pladen. Kan ses herunder.

 

nyspildevandstank

 

Friskvandstankene er blev rengjort og strøget med beton, beton bruges til at holde vandet frisk. Vandet er ikke egnet som drikkevand, dertil duer 1915 tals teknologi ikke i 2023, men vandet fungerer fint til fingervask samt toiletskyld.

 

Friskvands tank strøget med beton


Kul kasserne bliver altid tømt og rengjort om efteråret, Denne vinter skal kul kasserne også males. Bagbord side er parat til syn. Styrbors side mangler, de sidste weekenders frostvej har sat en forhåbentlig kort pause for arbejdet. Kul kasserne er et temmelig mørkt sted og tilgangen er træng, men hvor der er en vilje :-) Hver kasse kan indeholde ca 3.5 tons kul.

 

Nymalet kul kasse

Dette års beddingsophold er vel overstået og damperen er igen tilbage i Frederikssund.

På beddingsopholdet blev de vedligeholdelses-opgaver udført, som nu en gang kun kan udføres på land.

Opgave listen bestod blandt andet af:

  • Rengøring af skroget under vandoverfladen
  • Syn af Søfartsstyrelsen
  • Tykkelsesmåling af skrog
  • Eftersyn/kontrol af søventiler
  • Eftersyn/vedligeholdelse af svinger til ekkolod

Derudover blev skibet malet under vandlinjen.

Både turen til og fra Gilleleje foregik i fint efterårsvejr. Herunder et billede fra turen til Gilleleje

IMG 5623

Vi fik også besøg af Michael i Gilleleje med sin Ford T fra 1920. Flot rød farve :-)

IMG 5685

Hjemme i Frederikssund venter de næste opgaver. Skibets spildevandstank skal skiftes, den gamle tank skal skæres op i forlasten, og den nye skal så også svejses sammen på stedet, da adgangsforholdene ikke giver mulighed for at hele den nye tank "bare" kan sænkes ned på plads. Det er foreningen, der sørger for at demontere den gamle tank, mens Brdr. Petersen fra Gilleleje får ansvaret for at svejse den nye tank sammen under dæk.

Derudover skal overbygningen sættes på skibet, for at beskytte mod vejr og vind. Så jo jo, der er stadig opgaver på den gamle damper :-)

Kom bare forbi - vi arbejder hver lørdag fra ca. kl. 10 til godt ud på eftermiddagen !

Livet byder både på det søde og det sure, og lige nu synes det, at vores lille foreningen bider i en sur citron på størrelse med en vandmelon !!

Problem nummer 1: Skippere

Vi mangler ansvarshavende skippere med et kystskipper bevis. Er du skipper og kunne tænke dig at være frivillig på damperen, og dermed bevare et stykke sejlende maritim kulturarv, hører vi meget gerne fra dig, også selv om du kun kan tage en vagt en gang i mellem. Bevaringen af den gamle damper afhænger af sommerens indtjening, ingen sejlads, ingen indtjening, ingen bevaring af skibet. Giv et ring på 30 32 04 21 hvis det er noget for dig.

Problem nummer 2: Kul

Efter Rusland har lukket for gassen til Polen, har Polen indført forbud mod al eksport af kul, og det kommer så året efter at England stoppede med selv at bryde kul, og herefter udtrådte af EU (Brexit). Det er derfor meget svært at skaffe den rigtige type kul til den gamle damper. Godt nok bryder Tyskland stadig kul, men Tyskland kan næppe følge med efterspørgslen. Det er dog lykkes at skaffe ca. 4 tons kul i slutningen af maj, men med et forbrug på 75 kilo i timen udgør de 4 tons mindre end 60 timer sejlads. Og så er der langt til september uden nye forsyninger desværre...

Er der nogen der har et æble på størrelse med en vandmelon ?